Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Ifølge en ny rapport fra ACI Europe, så er Københavns Lufthavn stadig et mulehår foran Arlanda og Oslo i direkte flyforbindelser. Rapporten fortæller også at Frankfurt er tilbage på førstepladsen, efter at have ligget på tredjepladsen sidste år.
Airport Council International Europe (ACI Europe) har netop offentliggjort den årlige konnektivitetsrapport, der giver et overblik, hvor godt de europæiske lufthavne og lande er forsynet med direkte og indirekte flyruter.
De skelner mellem direkte konnektivitet, som er direkte flyruter mellem to lufthavne og konnektivitet via hub, dvs. destiantioner, som kræver en mellemlanding med flyskifte undervejs. I konnektiviteten indgår ikke kun antallet af ruter, men også hvor tit der flyves. For eksempel tæller en rute med 5 daglige afgange højere end en rute med 4 daglige afgange.
Københavns Lufthavn ligger på en 12. plads i Europa med en konnektivitet på 2.691, hvilket er er stigning på 2,9 procent i forhold til sidste år. Oslo ligger lige bagved med 2.586, hvilket er 4,7 procent mere end i 2017. Herefter følger Stockholm Arlanda med 2.534, hvilket er beskedne 0,1 procent mere end sidste år. Måske de nye flyskatter allerede har begrænset trafikken.
På førstepladsen er Frankfurt igen tilbage efter, at være faldet tilbage på en tredjeplads sidste år. Efter Air Berlins konkurs, er der kommet mange nye ruter med RyanAir ruter til Frankfurt. Amsterdam–Schiphol er nu på andenpladsen, da lufthavnen er ved at nå sin maksimale kapacitet. På tredjepladsen ligger London Heathrow, som sidste år var nummer to.
På de følgende pladser vinder man Istanbul Atatürk, München, Madrid, Rom Fiumicino, Moskva Sjeremetevo, London Gatvick, København, Oslo og Stockholm Arlanda.
Hvis man set på indirekte konnektivitet, så ligger København også en lille smule foran Stockholm og Oslo. Men hvis man sammenligner Danmark, med Norge og Sverige, så ligger de to andre Skandinaviske lande foran Danmark, da de har flere lufthavne med stor international trafik end Danmark. Nogle af ruterne ender i København, hvorfra man kan flyve videre ud i verden.
Hele rapporten kan downloades her
Foto: Københavns Lufthavn
Skriv et svar