Københavns Lufthavn har snart 8 lounges du som rejsende kan besøge – kender du dem alle?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når den nye lounge Atelier Relaxium åbner på tirsdag og Primeclass Lounge i løbet af december åbner, så når Københavns Lufthavn i alt 8 lounges du kan besøge.

Dermed har lufthavnen fået et klart bedre og mere komplet udbud. Når Primeclass Lounge åbner, så er inden for kort tid kommet 2 lounger efter paskontrollen i finger C. Først åbnede Menzies deres meget lækre og 930 kvadratmeter store Eventyr Lounge som flere og flere flyselskaber nu gøre brug, samt det er muligt at betale sig til adgang.

Oversigt over placeringerne af de 8 lounger, som Københavns Lufthavn har ,ed udgangen af 2017.

At der kom lounge mulighed efter paskontrollen var længe ventet og med Primeclass Lounge, så er der kommet endnu en mulighed for købe sig adgang til en lounge, hvor du i ro og mag kan vente på at din afgang skal starte boarding. Det er en god måde at få en bedre og mere komfortabel start på ens rejse.

Vi ser flere og flere lounger tilbyde at man kan købe sig adgang og udviklingen i Københavns Lufthavn er derfor ikke overraskende.

Den kommercielle direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard bekræfter dette:

Tiderne har ændret sig. Lounges er ikke længere kun for business class- og forretningsrejsende. I dag kan man købe sig adgang til langt de fleste lounges. Det betyder, at hver tredje loungegæst i dag er ferierejsende, så der har været brug for mere plads og flere valgmuligheder.

De to nye lounge tilbud

Atelier Relaxium

Bag denne nye lounge står Aviator, der med den nye lounge ønsker at skabe endnu mere rum til de ferierejsende.

Managing Director hos Aviator Denmark, Lars Wrist-Elkjær siger at:

Der er stadig mange passagerer, der tror, at lounges kun er for dem, der rejser på business class eller er en del af et loyalitetsprogram gennem deres flyselskab eller kreditkort. Det vil vi gerne udfordre ved at tilbyde en lounge, hvor walk-in entréen er til at betale, og hvor alle føler sig velkomne.

I loungen er der desuden en række forskellige områder, som både imødekommer passagerer, der rejser sammen og vil snakke og hygge sig inden rejsen, og passagerer, der har brug for ro og privatliv.”

Den nye lounge bliver første gang at konceptet Relaxium fremvises. Passagerene kan sætte sig i et område med en speciel farve, der passer til deres humør. Dette skulle gerne afhjælpe den stressede følelse, mange oplever lige inden rejsen begynder. Konceptet er udarbejdet blandt andet i samarbejde med Normann Copenhagen, der har designet alt interiøret.

Atelier Lounge – Sådan så det ud dagen før åbningen set uden fra.
Atelier Lounge
Et kig inden for i den nye og farverige Atelier Lounge.

Den nye Atelier Lounge er lige åbnet i denne uge og er placeret i terminal 2 i Finger A på første og anden sal med plads til 150 gæster ad gangen. Walk-in adgang koster 189,- kroner.

Se billederne fra vores besøg i lougnen på åbningsdagen her

Primeclass Lounge

I december måned åbner TAV Operation Services deres lounge nummer 57. Den åbner som nævnt efter paskontrollen, nærmere betegnet i finger D på 2. sal. Den får panoramaudsigt over terminal 3.

Ali Bora Işbulan, som er General Manager ved TAV Operation Services siger:

Hos TAV Operation Services er vi værter for mere end fire millioner passagerer hvert år. Vi er meget glade for at kunne være værter for endnu flere passagerer i Københavns Lufthavn, som i vores øjne er en af de mest dynamiske lufthavne i Skandinavien.

Ud over den fine udsigt vil loungen byde på en flot rund bar og en varierende menu fra det internationale køkken – med et dansk touch. Loungen kommer til at have plads til 61 gæster ad gangen, og walk-in adgang koster 229 kr.

Den nye Primeclass Lounge åbner i løbet af december måned.

Flere lounges og ændringer i fremtiden

Der en ting som er sikkert og det er at der kommer ændringer i både antallet og placeringerne af de nuværende lounger.

Grunden til dette er lufthavnens udvidelse over de næste år. Dette vil betyde at nogle af de nuværende lounger vil få en anden placering.

Vi ser i dag at for eksempel den tidligere CPH Apartment lounge (Nu Aviator Lounge 2) har mistet sin gode udsigt ud over lufthavnens standpladser ved finger B. Denne ville derfor, sammen med den oprindelige Aviator Lounge, være kanditat til en flytning.

Vi ved også at SAS ikke ville renovere deres nuværende lounge før udvidelserne er færdige. Dette skyldes i høj grad et ønske om en ny placering af loungen, og måske endda at der skal være mere end en SAS lounge i fremtiden. Der kunne man forestille sig en ny lounge imellem finger A og B for at reducere antallet af personer i den nuværende lounge, samt at give bedre service ved at være tættere på de afgange som skal afsted fra finger A og B.

Det stigende antal rejsende som lufthavnen sigter efter gør at udviklingen af lounges vil forsætte i takt med udvidelserne og antallet af rejsende stiger.

Vi glæder os over udbuddet stiger og følger det tæt. Især er det positivt at muligheden for betalt adgang stiger, da der er mange som oplever at de fordele som modtages fra flyselskaberne reduceres og dermed forsvinder værdien for at være loyal ved kun et flyselskab.

Fakta om lounges i Københavns Lufthavn

  • Med de to nye lounges har de rejsende i Københavns Lufthavn otte lounges at vælge imellem: Aviator Lounges, Aspire Lounge og Atelier Lounge i Terminal 2, SAS Lounge i Terminal 3 og Eventyr Lounge og Primeclass Lounge efter paskontrollen i Terminal 3. Derudover ligger der en Regus Business Lounge i Terminal 3 før sikkerhedskontrollen.
  • Flere end 5.000 rejsende benytter hver dag en af lufthavnens lounges, hvoraf ca. en tredjedel er ferierejsende. Omkring halvdelen af loungegæsterne har adgang via deres flybillet eller et loyalitetsprogram.
  • Hvis flybilletten ikke giver adgang, kan man for 150 til 250 kroner købe sig walk-in adgang.
  • Alle lounges serverer snacks, drinks, varme drikke, øl, vin og vand ad libitum i lidt mere rolige omgivelser.
  • Enkelte lounges som for eksempel SAS Gold, Eventyr Lounge og Regus Business Lounge byder også på muligheden for at tage et bad.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *