Københavns lufthavn med nye gule og “grønne” biler

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Københavns Lufthavn forsøger at gøre en del for at reducere deres klimaaftryk. En del af dette er at gå mere over på eldrevne køretøjer.

Lufthavnen har netop fået 12 nye eldrevne biler, der blevet en del af København Lufthavns transportfamilie og i løbet af foråret kommer yderligere to.

Nye elbiler og varevogne til Københavns Lufthavn – Foto: CPH Airport

Sammen med de seks elbiler, der allerede er i brug i lufthavnen, er de begyndelsen på en fremtid med køretøjer, der skal køre på grøn strøm. Udover indkøbet af elbilerne kræver udskiftningen til elbiler en række forberedelser. Først og fremmest skal der opsættes ladere, så drift og ladeinfrastruktur hænger sammen.

Ladestationer direkte forbundet til solcelleanlægget

En del af vores ladere bliver forbundet direkte til et af vores solcelleanlæg, så strømmen, der produceres af solcellerne, kan bidrage til opladning af elbilerne.

Dernæst har fokus været på at forberede lufthavnens autoværksted og mekanikere på det kommende arbejde med elbiler. Der kræves værkstedstilpasninger samt uddannelse i forhold til at kunne vedligeholde og reparere elbiler.

Omstillingen til grønne køretøjer foregår i et tæt og godt samarbejde mellem to afdelinger i Københavns Lufthavn; Autoværkstedet og Technical Strategy & Energy. Der i fællesskab har fundet frem til de bedste løsninger for opladningsmuligheder, opsætning af solcelleanlæg og kobling mellem elladere og solceller.

Kilde: Københavns Lufthavn (LinkedIn)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *