London City Airport genåbner i weekenden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

London City Airport har meddelt, at den planlægger med at genåbne rute- og charter flyvninger fra denne søndag (21. juni 2020)

Den første flyvning vil være BA3287 mellem Isle of Man og London den 21. juni. Det regionale flyselskab Loganair begynder den 6. juli sine flyvninger til Skotlands 4. største by, Dundee. Samme dag har det regionale selskab Eastern Airways sin første tur til Teesside i den nordøstlige del af England.

Internationale fly

British Airways har også sat billetter til salg til en række udenlandske og britiske destinationer, herunder Ibiza, Firenze, Málaga og Palma samt Glasgow, Edinburgh og Dublin. Datoerne for opstarten af disse flyvninger er endnu ikke endeligt bekræftet. Men med Storbritanniens nuværende krav om 14 dages karantæne, når man ankommer fra udlandet, er det imidlertid svært at se meget efterspørgsel efter internationale flyvninger.

Det forventes, at ruterne fra London City Airport til andre byer i Storbritannien og Irland vil blive genåbnet i løbet af juli. Dette omfatter bl.a. de regionale forbindelser til Edinburgh, Glasgow og Dublin. I en rundspørge forventer næsten halvdelen af lufthavnens ​​kunder at gennemføre ferierejser i løbet af de næste tre måneder. Derfor regner man med efterspørgsel på internationale flyvninger til populære destinationer som Ibiza, Firenze, Málaga og Palma. Disse ruter forventes også at vende tilbage til London City Airport inden for de kommende uger.

Lufthavnen har gennemført en rundspørge til mere end 4.700 kunder, der viste at:

  • 79% svarede at det ville være enten meget sandsynlige eller overvejende sandsynlige, at de ville rejse, når de fik oplyst, at det var sikkert at rejse. Denne information skulle komme fra regeringen, lufthavnen eller flyselskabet. Næsten halvdelen af ​​de adspurgte svarede “meget sandsynligt” (48%)
  • 42% af lufthavnens kunder planlægger en ferierejse inden for de næste tre måneder. Det er gode nyheder, men måske ikke så overraskende. Sommerferien står for døren, og vi har lige haft en lang periode, hvor folk har skullet opholde sig i hjemmet
  • 41% af London City Airports kunder forventer, at de vil tage på en forretningsrejse inden for de næste tre måneder

Mine tanker

Det er godt at se, at London City Airport genåbne og at kunder tilsyneladende gerne vil flyve igen. Men jeg er ikke helt overbevist om, at tallene fra rundspørgen holder. Så længe der er krav om 14 dages karantæne efter hjemkomst fra udlandet, tvivler jeg på, at der er et marked for internationale forretnings- og ferierejser.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Joe Deeney og bragt på vores britiske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *