LOT Polish Airlines starter næste sommer ny rute til Miami

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Om det er Star Alliance partneren SAS´ lukning af deres Miami-rute for nylig der har animeret LOT til, at åbne en ny rute fra Warszawa til Miami tvivler jeg stærkt på. Men som rejsende får du da endnu en Star Alliance valgmulighed til Florida.

Den nye rute flyves første gang d. 1. juni 2019 og LOT vil betjene ruten med et af deres Boeing 787-8 fly. Der flyves fire gange om ugen, på lørdage, mandage, onsdage og fredage.

Warszawa lufthavn. Fotokredit: LOT.

Ikke et oplagt valg for danske rejsende

Selvom jeg synes, at en ny USA-rute er godt nyt, så bliver den nye rute ikke et oplagt valg for danske rejsende.

Fra Warszawa afgår flyet kl. 12.05, med ankomst i Miami kl. 17.30. Dermed kan du ikke flyve med LOT fra Billund og videre, da selskabets nye rute mellem Billund og Warszawa først lander i Warszawa kl. 12.20. Fra København kan du ankomme kl. 08.25, så det fungere, omend ventetiden bliver halvlang.

Retur fra Miami flyver LOT kl. 20.05 med ankomst i Warszawa næste dag kl. 12.15. Fly videre mod både Billund og København letter kl. 17.30. Men igen, du får ret lang ventetid i Warszawa.

Kilde LOT Polish Airlines.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *