Lufthansa fly må alligevel forlade Holland

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Seks Boeing 747 fra Lufthansa har været strandet på Twente lufthavnen i Holland efter uenighed mellem lufthavnen og myndighederne. Flyene har nu fået lov til at forlade lufthavnen.

Med tidens mange rejserestriktioner er der ikke behov for helt så mange fly. Mange luftfartselskaber har derfor udfaset eller midlertidig parkeret en del af deres flåder. Tyske Lufthansa har blandt andet fløjet seks af deres store Boeing 747-400 til den lille hollandske lufthavn Twente. Lufthavnen bliver ofte brugt til demontering af udtjente fly, men i disse måneder også til midlertidig parkering.

Manglende godkendelser

De 6 tyske Boeing 747 blev fløjet til Twente Lufthavnen i starten af sommeren i år. For et par dage siden, ville Lufthansa flyve dem videre, men det viste sig, at lufthavnen ikke var godkendt til start af så store fly. Det har fløjet frem og tilbage med beskyldninger i medierne mellem lufthavnen og tilsynsmyndigheden. Med alt fra trusler om sagsanlæg til bøder, var tilliden mellem parterne til at finde på et meget lille sted.

Lufthansa Boeing 747.

Problemer med landing

I følge de første nyhedshistorier, der kom frem for et par dage siden, var lufthavnen godkendt til landing af store typer fly, men ikke til start. Hvis flyene skal demonteres, er det heller ikke noget problem. Alligevel skrev det lokale hollandske medie Turbantie så tidligere på ugen, at lufthavnen allerede da de første to fly landende i starten af juni 2020 “handlede i strid med reglerne, som er beskrevet i sikkerhedscertificeringen”. Lufthavnen skulle nemlig heller ikke være godkendt til landing.

Der har siden det været tæt dialog mellem tilsynet og lufthavnen om at få forholdende ved landing i orden. Det viste sig kun at være et antal papirer, som skulle bringes i orden. I følge tilsynet blev det den gang aftalt, at det kun omhandlende landing og ikke start af jumbo fly.

Midlertidig aftale

At blive sikkerhedsgodkendt til at lade flyvende stige op fra lufthavnen, ville være et større arbejde, i følge lufthavnens egen analyse. Der skal bl.a. anlægges en vendeplads for enden af startbanen og ‘runway shoulders’ skal udvides. For disse typer anlæg gælder også specifikke byggekrav og kan derfor godt tage en del tid. Indtil for få dage siden tydede alt derfor på, at Lufthansa skulle have en stor portion tålmodighed med at få deres fly tilbage igen.

I en meddelelse, set af det hollandske rejemedie Luchtvaartnieuws i går, skriver Twente Airport at have indgået et forlig med tilsynsmyndigheden. Lufthavnen skal indskærpe et antal sikkerhedskrav, bl.a. om brugen af startbanen, startvægt og mængden af brandstof ombord. Med disse ekstra sikkerhedsforanstaltninger på plads. vil tilsynet give en engangs dispanstation, så Lufthansa kan få deres fly tilbage. Begge parter er dog enige i, at situationen ikke må kunne gentages.

Med dispensationen kan Lufthansa fortsætte salget af flyene. Tre af flyene er allerede solgt, og vil forlade Holland inden årets udgang. De øvrige tre fly forventes at have forladt Twente senest i juni 2021.

Hovedbillede: (c) Prayitno



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *