Lufthansa Group bestiller 40 Boeing 787-9 og Airbus A350-900, samt sælger 6 Airbus A380

Lufthansa A380

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa Group går konsekvent til værks i moderniseringen af langdistanceflåden. På et møde i dag godkendte bestyrelsen på baggrund af anbefaling fra direktionen købet af i alt 40 state-of-the-art fly til koncernens flyselskaber.

De 20 Boeing 787-9 og 20 supplerende Airbus A350-900 fly vil primært erstatte firemotorede fly. De nye fly bliver leveret fra slutningen af 2022 frem til 2027.

Ordren har en listepris på 12 mia. USD. Som det er sædvanligt med sådanne ordrer, har Lufthansa Group forhandlet en betydelig prisrabat. Parterne er enige om
ikke at oplyse den faktiske købspris.

Carsten Spohr, CEO og formand for Lufthansa Group siger:

Ved at erstatte firemotorede fly med nye modeller bygger vi på lang sigt et bæredygtigt fundament for vores fremtid. Ud over omkostningseffektiviteten af flyene A350 og B787 er de betydeligt lavere CO2-emissioner for denne nye generation af langdistancefly også en afgørende faktor i vores beslutning. Vores ansvar for miljøet er et stadigt vigtigere kriterium for vores beslutninger.

Beslutningen om, hvilket flyselskab, der vil anvende flyet fra hvilken hub, bliver taget på et senere tidspunkt. Investeringen i ny teknologi, effektivitet og passagerkomfort er en fortsættelse af den løbende flådemodernisering af koncernens flyselskaber. Lufthansa Groups flyselskaber driver i øjeblikket en langdistanceflåde på 199 fly (pr. december 2018), herunder 12 Airbus A350-900-fly. Fra og med 2020 introducerer Lufthansa den nye Boeing 777-9.

Investering i moderne, brændstofeffektive og støjsvage fly

Med Airbus A350-900, Boeing 777-9 og Boeing 787-9 kommer Lufthansa Group til at eje de mest brændstofeffektive langtrækkende fly i deres klasse, hvad angår
brændstofforbrug pr. passager og 100 fløjne kilometer. Denne ordre understreger virksomhedens ønske om at investere i banebrydende teknologi i miljøets interesse. I gennemsnit vil det nye fly kun brænde omkring 2,9 liter petroleum af pr. passager og 100 fløjne kilometer. Det er 25% mindre end det, der bruges af de
tidligere fly, og det vil have en positiv indvirkning på CO2-udledningen.

Boeing 787-9 og Airbus A350-900-flyene, der er bestilt, vil primært erstatte firemotorede fly. I midten af næste årti vil hele langdistanceflåden blive moderniseret.
De mulige brændstofbesparelser alene er på op til 500.000 ton om året. Det svarer til en CO2-reduktion på 1,5 mio. ton.

Et konsekvent omkostningsfokus

Med de nye mere økonomiske fly vil driftsomkostningerne sammenlignet med de tidligere modeller falde med omkring 20 procent. Udover dette vil Lufthansa
Group reducere flådens diversificering og kompleksitet over de kommende år og tage syv flytyper ude af drift, hvilket bl.a. vil reducere omkostninger og kompleksitet ved vedligeholdelse og levering af reservedele.

Efter udskiftningen af sine langdistancefly vil selskabet kunne tilbyde kunderne en af verdens mest moderne flåder. Dette vil også medføre en øget komfort og pålidelighed.

Salg af seks Airbus A380 fly

På dagens møde informerede Lufthansa Groups direktion også bestyrelsen om salget af seks ud af 14 Airbus A380-fly til Airbus. Flyene vil forlade Lufthansa i 2022
og 2023. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen. Transaktionen påvirker ikke koncernens forventninger til indtjening.

Lufthansa overvåger løbende rentabiliteten af sit verdensomspændende rutenet.

Reduktionen fra 14 til otte Airbus A380 i flåden sker således af økonomiske årsager. Strukturen af netværket og langdistanceflåden, der grundlæggende er optimeret i forhold til strategiske hensyn, vil give virksomheden større fleksibilitet og samtidig øge effektiviteten og konkurrenceevnen. Dette vil selvfølgelig også gavne
Lufthansas kunder.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *