Lufthansa klar med helt nyt Business Class produkt i år 2020

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa har netop annonceret at leveringen af selskabets nye Boeing 777-9 fra 2020 samtidig betyder et helt nyt produkt på Business Class.

Selskabet vil i perioden fra 2020 til 2025 som det første flyselskab i verden, modtage 20 Boeing 777-9 fly og Lufthansa afslørede i går, at disse fly udstyres med et helt nyt og opdateret Business Class produkt.

Lufthansa Boeing 777-9

En klar opgradering

At dømme ud fra de billeder Lufthansa har offentliggjort tegner det nye Business produkt til at blive en klar opgradering i forhold til selskabets eksisterende Business Class, som af mange betegnes som noget ringere end mange af konkurrenternes produkter.

Den nuværende 2-2-2 konfiguration ryger ud til fordel for skiftevis 1-2-1 og 1-1-1. Dermed får alle sæder direkte adgangen til gangen.

Lufthansa´s nye Business Class produkt

Det giver næsten sig selv, at rummeligheden i kabinen bliver en helt anden. Men prøv at sammenlign det nye produkt ovenfor og det gamle / nuværende herunder. Det lover godt!

Lufthansa´s “gamle” Business Class produkt

De nye sæder kan naturligvis lægges helt ned og i skulderniveau bliver sædet 80cm bredt når lagt ned. Derudover skulle det blive muligt, at styre bl.a. sæde- og lys indstillinger med din egen smart phone. Underholdning kan nydes på en Ultra HD tv-skærm. I det hele taget får kabinens design et facelift og kommer til at fremstå skarpere og mere elegant.

Med tanke på hvad konkurrenter som Qatar Airways og United den seneste tid har lanceret af imponerende Business Class produkter, så bliver det spændende at se hvor attraktivt Lufthansa´s nye Business Class er når vi rammer 2020. Udvikligen går stærkt i dette segment!

Hvad tænker du?



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *