Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Tidligere i dag bragte vi nyheden om at Lufthansa har indgået en aftale med Airberlin om køb af halvdelen af selskabet. Vi kan nu løfte sløret for flere detaljer omkring købet og hvad der vil ske i den nærmeste fremtid.
Med aftalen overtager Lufthansa 81 fly og omkring 3.000 ansætte. Købsprisen beløber på 200 millioner euro og flyselskabet har også forpligtet sig til at investere 1,5 milliarder euro i selskabet de kommende år. Også datterselskaberne Niki, og det mindre kendte LGW, er en del af købet. Eurowings overtager efter sigende største del af Airberlin’s netværk.
Udover Lufthansa, havde også Easyjet vist interesse. Easyjet havde dog tidligere reduceret deres bud fra 50 til 30 millioner euro. Tysklands nationale flyselskab trækker dermed det længste strå og kan tage største delen af det konkursramte selskab med hjem.
Administrerende direktør hos Lufthansa, Carsten Spohr, forventer at overtagelsen tidligst kan ske om 3 måneder. Tyske og europæiske antikonkurrencemyndigheder skal godkende købet. Og det er klart at der vil være følger for konkurrencesituationen. Med overtagelsen øger Lufthansa sin allerede store markedsandel i både Tyskland og Europa. Selskabet bliver dermed også den største spiller på Berlin Tegel lufthavnen.
Det står ikke klart, hvad der vil ske med Airberlin’s loyalitetsprogram TopBonus, som også er under konkursbehandling. Sandsynligvis vil der kommer en status match til Lufthansa’s Miles & More program.
Airberlin indstiller flyvning den 28. oktober
Senest den 28. oktober, indstiller Airberlin alle flyvninger. Lufthansa, og lavprisdatteren Eurowings, havde allerede annonceret at starte egne flyvninger på visse Airberlin ruter. De omkring 60.000 passagerer, der risikerer at blive fanget i udlandet når flyvningerne bliver indstillet, vil blive tilbudt “fordelagtige priser” på nye billetter.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Steven Tor fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar