Lufthansa vender stærkt tilbage i september

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskaberne i Lufthansa-koncernen vil øge antallet af destinationer markant i de kommende uger og måneder. Dette gælder både for de korte flyvninger og på de interkontinentale ruter. Fokus vil være at servicere så mange destinationer som muligt – og helst hurtigst muligt.

I september vil selskabet betjene 90 procent af alle destinationerne for kort og mellemdistance flyvninger, selskabet havde planlagt før COVID-19 pandemien. Lufthansa vil også igen betjene 70 procent af destinationerne på de interkontinentale ruter. Kunder, der nu planlægger deres efterårs- og vinterferie, får dermed adgang til et omfattende netværk med stort udvalg af rejsemål over hele verden.

Lufthansas langdistanceruter vender tilbage

Lufthansa alene vil i efteråret flyver mere end 100 gange om ugen til destinationer i Nordamerika fra Frankfurt og München. Dertil kommer omkring 90 planlagte ugentlige flyvninger til Asien. Selskabet vil også have mere end 20 ugentlige flyvninger til Mellemøsten og over 25 til Afrika.

  • I efteråret flyver Lufthansa til følgende destinationer
    • Afrika: Windhoek og Nairobi
    • Mellemøsten: Beirut og Riyadh
    • Nordamerika: Houston, Boston og Vancouver
    • Asien: Hong Kong og Singapore.

Fra september tilbyder Lufthansa i alt 1.800 ugentlige forbindelser på selskabets kort- og mellemdistance ruter. Fra Frankfurt flyver selskabet til 102 destinationer, mens flyene fra München vil lette mod 88 destinationer.

Det er planen at selskabet i sommerprogrammet vil flyve til eksempelvis disse sommerdestinationer fra kundepunktet i Frankfurt: Malaga, Alicante, Valencia, Napoli, Rhodos, Palermo, Faro, Madeira, Olbia, Dubrovnik, Reykjavik.

Lufthansas service bliver normaliseret

Lufthansas servicekoncept blev ændret fra 1. juni. Alle passagerer får før hver flyvning en vådserviet, der kan bruges til desinfektion. Lufthansa begynder igen at servere drikkevarer på kort- og mellemdistance ruter. Det normale udbud af mad er tilbage på Business Class. På lang sigt vil gæster i alle klasser igen have mulighed for at vælge mellem det sædvanlige udvalg af drikkevarer. På de interkontinentale ruter kan passagererne på first class og business class igen vælge mellem flere retter. På økonomi klasse får kunderne også et måltid. Naturligvis er denne service blevet tilpasset de nye strenge hygiejnebestemmelser.

SWISS

SWISS er forpligtet til at tilbyde det bedste rutenet fra Schweiz allerede i opbygningsfasen efter COVID-19 nedlukningen. Den første prioritet her er europæisk trafik fra Zürich og Genève. Alle større europæiske metropoler bliver betjent. Det gælder eksempelvis Amsterdam, Bruxelles, London, Madrid, Milano, Paris, Rom, Stockholm, Warszawa, Wien. Der vil også være fly til de attraktive turistmål som Bilbao, Brindisi, Cork, Malta, Porto, Palermo, Palma de Mallorca, Sylt, Valencia og Venedig.

Også den interkontinentale trafik genoptages og der flyves til udvalgte destinationer.

Austrian

Fra juli starter Austrian Airlines med regelmæssige langdistanceflyvninger for første gang siden midten af ​​marts. Der vil være op til tre ugentlige flyvninger til Bangkok, Chicago, New York (Newark) og Washington. Det europæiske rutenet vil også blive udvidet fra juli, og det vil også indeholde flyvninger til Grækenland.

Eurowings

Eurowings udvider også sit flyprogram for både forretningsrejsende og feriegæster. Selskabet planlægger at flyve til 80 procent af sine destinationer igen til sommer. Efter at de tyske rejseadvarsler blev ophævet, steg interessen kraftigt for feriedestinationer i Italien, Spanien, Grækenland og Kroatien. Derfor vil Eurowings få 30-40 procent af sin flåde i luften igen i juli – med fokus på afgange fra Düsseldorf, Hamborg, Stuttgart og Köln / Bonn.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *