Hvad kan du forvente af de første SAS flyvninger til USA

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når SAS i denne uge starter sine første USA flyvninger siden nedlukningen, er det forsat ikke helt normal service og udbud du kan forvente dig. Vi har talt med SAS om hvad de vil tilbyde på deres langruteflyvninger under opstarten.

SAS starter på onsdag med deres første langrute flyvning siden nedlukningen. Det er en tur til New York. Dagen efter tager de så første tur til Chicago.

Læs mere: SAS genstarter USA flyvningerne

Det bliver med følgende tidstabel her i starten:

Fra den 10. juni:

  • Copenhagen-New York med SK909
    • CPH 12:25-14:55 EWR, planned schedule D3 , 6
  • New York-Copenhagen med SK910
    • EWR 17:35-07:15(+1) CPH, planned schedule D4, 7

Fra den 11. juni:

  • Copenhagen – Chicago med SK943
    • CPH 10:15-12:20 ORD, planned schedule D4, 7
  • Chicago – Copenhagen med SK944
    • ORD 16:00-07:15 (+1) CPH, planned schedule D1, 5

Der vil være en dags pause i henholdvis New York og Chicago. På den måde kan besætningen ombord flyve returen hjem igen og der skal derfor ikke være en ekstra besætning i USA. Samme setup benytter Singapore Airlines sig også af her i starten.

Service og cateringen ombord

SAS holder fast i, at der både vil være en første og en anden servering på flyvningerne. Der vil gøres meget for at reducere kontakten og derfor vil alt maden serveres på bakker – i alle klasserne. Så for Business Class vil den gode og velkendte buffetservering ikke være tilstede.

Forventningen er at det kan ændre sig i slutningen af august måned, men indtil da vil det være en lidt anden servering – kabinepersonalet er til gengæld det samme og derfor kan du forvente den samme kvalitet af kundeservice ombord.

Vi har talt med Sille Beck-Hansen, som er Head of Public Affairs og fungerende pressechef i Danmark. Hun fortæller følgende:

Der vil være en første og en anden servering på alle bookingklasser på long haul. Vores serverings- og servicekoncept ombord på vores lange linjer vil være midlertidigt indtil sidst i august. Den største forskel er, at vi på businessclass ikke har en buffetservering, men i stedet serverer vi på bakker for at reducere kontakten.

Sille Beck-Hansen, Head of Public Affairs og fungerende pressechef i Danmark.

Brug af mundbind/ansigtsmasker

Med hensyn til masker, så skal man have mundbind/ansigtsmaske på under hele turen på nær når man spiser eller drikker.

Da vi tidligere har dækket effekten af mundbind og ansigtsmasker, hvor konklusionen var at det ikke virkede på længere flyveture, så spurgte vi naturligvis også SAS om dette. Denne del var SAS dog ikke helt skarpe på endnu og ville vende tilbage.

Læs mere: Mundbind er ikke løsningen på flyveturen

Ud fra vores interview med en professor og ekspert på området, så anbefales det, at der skal mere til, end et enkelt mundbind. Især fordi at det skal tages af og på i forbindelse med måltider og drikkevarer. Dette vil nedsætte effekten, da fugt og skidt ødelægger beskyttelsen.

Det er et problem, da du nu skal bære dit mundbind/ansigtsmaske i lufthavnen også. Derfor bliver den samlede tid du skal have det på nemt over 10-11 timer. Så tag gerne nogle ekstra med og køb dem inden du skal rejse.

Loungerne

Som det er lige nu er loungerne forsat lukket. Der vil skulle lidt flere afgange i gang før de åbner op igen. Et forsigtigt gæt er at vi ser åbninger efter sommerferien.

Så skal du på rejse, så sørg for at proviantere lidt på forhånd, da lufthavnene forsat ikke har åbnet for alle deres butikker. Men drikkevarer er der rig mulighed for at købe i lufthavnen og efter sikkerhedskontrollen.

Lufthansa er på vej tilbage

Lufthansa arbejder sig hurtigt hen mod et normalt serviceudbud – også på loungerne.

Læs mere: Lufthansa genåbner loungerne

Lufthansas servicekoncept blev ændret fra 1. juni. Alle passagerer får før hver flyvning en vådserviet, der kan bruges til desinfektion. Lufthansa begynder igen at servere drikkevarer på kort- og mellemdistance ruter. Det normale udbud af mad er tilbage på Business Class. På lang sigt vil gæster i alle klasser igen have mulighed for at vælge mellem det sædvanlige udvalg af drikkevarer. På de interkontinentale ruter kan passagererne på First Class og Business Class igen vælge mellem flere retter. På økonomi klasse får kunderne også et måltid. Naturligvis er denne service blevet tilpasset de nye strenge hygiejnebestemmelser.

Mon ikke vi ser SAS komme stille og roligt op til samme niveau. Udfordringen i København er at der kun er et cateringselskab – Gate Gourmet. Så de skal også genstarte og være klar til at kunne tilbyde hvad de ellers normalt har kunnet tilbyde.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *