Lufthansa vil opgradere kabinerne på deres Airbus A320 fly.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For at give kunderne en bedre oplevelse og mere komfort, så vil Lufthansa opgradere kabinerne på 38 fly i Airbus A320 familien.

Det er derfor på de korte og mellemlange ruter, hvor flyene bruges. Derfor vil du som rejsende med Lufthansa fra Danmark sagtens kunne møde dem. Det starter dog først op fra foråret 2025, så de er ude i god tid med denne nyhed.

Det bliver samme sæde for både economy og business class. Forskellen bliver, som det også er nu, at midtersædet bliver spærret for rejsende i busienss class (eller EuroBusiness).

Der er fire områder som får gavn af opgraderingen:

  • Mere plads i bagagehylderne
  • USB port til alle sæder
  • Holder til tablet og smartphones
  • Mere plads til benene

Lad os kigge på de enkelte områder:

Mere plads i bagagehylderne

I den nye kabine bliver bagagehylderne større. Det betyder at der kan være op til 8 stykker standard bagage i stedet for de nuværende fire. Da selve bagagehylden er 40 % større, så vil man kunne pakke carry-on bagage stående på siden i stedet for liggende på den brede led.

USB port til alle sæder

I den nye kabine vil alle sæder får en dedikeret USB port til at kunne lade ens enheder op. En klar fordel, da det giver en muligheden for at være fuld opladet når man kommer frem.

Holder til tablet og smartphones

Det er første gang at Lufthavn tilbyder alle sæder at have en speciel holder til ens tablet eller smartphone. Det gør det nemmere at sidde og se en serie eller film på turen.

Sammen med USB opladningen giver det alle rejsende en bedre måde at få underholding på.

Mere plads til benene

Sidste ting er mere plads til benene. Sædet er lavet af den italienske producent Geven.

Det nye sæde er lavet på en måde at det giver bedre benplads til personen bagved. Det gøres ved at forme ryglænet på en bestemt måde – uden at det giver en mindre komfortabel siddeposition.

ESSE_CAB1_modificato.jpg
Geven’s Essenza sæde. Foto: Geven
ESSE_CAB3_modificato.jpg
Geven’s Essenza sæde. Foto: Geven

Geven kalder modellen for Essenza. Det vil blive brugt på tværs af Lufthansa Gruppen, så du vil også møde det ved blandt andet SWISS og Austrian Airlines.

Forsidefoto: Lufthansa A320-214 (D-AIZD) i Munich Franz Joseph Strauss Airport (MUC) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *