Marriott Bonvoy: Årets sidste kampagne med hemmelig bonus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Marriott Bonboy har lige offentliggjort årets sidste globale kampagne: “Unlock More”. Efter 2 ophold får du 2000 kampagnepoint. Og du deltager automatisk en ny personlig kampagne.

Du skal melde dig til kampagnen inden udgangen af december i år på denne side. Du kan deltage i kampagnen fra 29. oktober indtil 14. januar 2020, hvor dit sidste ophold under kampagnen skal være afsluttet.

Marriott Bonvoy så dagens lys i februar 2019, hvor “Marriott Rewards”, “The Ritz-Carlton Rewards” og “Starwood Preferred Guest (SPG)” blev samlet i ét program. I dag omfatter programmet 30 hotelkæder med mere end 7.000 hoteller.

De 30 hotelkæder, hvor du optjener point i Marriott Bonvoy fremgår af denne oversigt

Kampagnen tilgodeser korte ophold på billige hoteller

Marriott Bonvoy har siden programmets start haft en del kampagner, hvor du altid får ekstra point på hvert ophold. Det tilgodeser helt klart de korte ophold.

På langt de fleste hoteller optjener du 10 point for USD, der kommer på regningen (medlemmer, der har haft så mange overnatninger, at de har opnået sølv-, guld- eller plantinstatus får en ekstra bonus). Så 2000 point svarer til din optjening på en regning på 200 USD, hvilket kan være mere end det dobbelte af, hvad du tjener på en overnatning på et af programmets billige hoteller.

Det kan være svært at gennemskue værdien i kampagnen, når du ikke kender indholdet i det personlige tilbud, du får efter 2 ophold. Men i tidligere kampagner har vi ofte kunne hente 1.500 point på et ophold. Derfor ligger de 2.000 point i kampagnens første del over optjeningen i tidligere kampagner.

I modsætning til flere af de tidligere kampagner, er der heller ikke et krav om, at opholdet skal have mindst 2 overnatninger

Jeg venter med at tilmelde mig

I en tidligere artikel skrev jeg om en aktuel kampagne, hvor man kan tjene 22.500 point på 2 ophold. Jeg har svært ved at se, at den nye kampagne kan være bedre. Og da samme ophold aldrig kan tælle med i 2 kampagner, venter jeg med at tilmelde mig “Unlock more” indtil jeg har haft mine 2 ophold. Men så er jeg også klar til den nye kampagne fra Marriott Rewards. Jeg er naturligvis også spændt på, hvad den hemmelige del indeholder.

Det med småt

De vigtigste regler er:

  • Ophold skal være booket til en pris, der giver adgang til at optjene point. Dette vil normalt udelukke ophold betalt via rejsebureauer.
  • Ophold betalt med bonuspoint tæller ikke med i denne kampagne
  • Hvis du har valgt at optjene point hos et flyselskab for dine hotelophold, kan du ikke deltage i denne kampagne
  • Du kan kun medregne et værelse hver nat
  • Et ophold er sammenhængende overnatninger på samme hotel. Du vil derfor ikke få nogen fordele af at dele et ophold op på flere forskellige reservationer.
  • Dit andet ophold skal være registreret på din konto hos Marriott Bonvoy, før du kan optjene fordelene i kampagnes næste trin. Det tager normalt 2 – 3 dage

Alle regler kan ses her: marriottbonvoy.com/unlockmore.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *