Marriott Bonvoy. Ny kampagne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Marriott Bonvoy giver mange ekstra point for at få gæsterne tilbage på hotellerne. Kampagnen løber indtil 18. oktober. Som tidligere skal du også denne gang tilmelde dig for at få de ekstra point.

Marriott Bonvoy har offentliggjort reglerne for den aller seneste kampagne, der lige nu skal få gæsterne til at foretrække alle de hoteller, der er knyttet til loyalitetsprogrammet. Kampagnen begyndte 13. august og løber indtil den 18. oktober 2020.

Kampagnen har 2 dele

  1. 2.500 bonus point for hvert ophold
  2. 5.000 bonus point efter dit tredje ophold

Som alle andre gange, skal du også i denne kampagne tilmelde dig for at kunne få de ekstra bonuspoint. Ophold, der er reserveret før du meldte dig til, vil også give point. Så der er ingen grund til at annullere tidligere reservationer for derefter at lave en ny reservation.

De fleste bonusjægere har allerede lært definitionen af det centrale begreb: “ophold”. Et “ophold” er defineret som en sammenhængende række af overnatninger på samme hotel. Dette gælder uanset, at du har de forskellige nætter på forskellige reservationer og hver gange tjekker ind og tjekker ud.

Desuden skal opholdet naturligvis kvalificere til at give point. Det er populært sagt alle ophold, der udelukkende er betalt med kreditkort og reserveret på Marriotts hjemmeside. Overnatninger, der er helt eller delvis betalt med point er derfor ikke omfattet af denne kampagne. Det samme gælder ophold, der er reserveret via et rejsebureau.

Du kan se de detaljerede regler for kampagnen her.

Nedenfor ses de hoteller, der er knyttet til loyalitetsprogrammet Marriot Bonvoy,

Kort vurdering

Jeg regner med, at 2.500 bonuspoint har en værdi på 110 – 125 danske kroner. Dette er noget mere, end værdien af Hiltons tilsvarende kampagne, hvor du får 2.000 point i Hilton Honors.

Men som vi ofte har set før, så tilgodeser denne kampagne de medlemmer, der har korte ophold på billige hoteller. Disse medlemmer får ganske mange point oveni den normale optjening. De medlemmer , der har lange ophold på dyre hoteller, vil næppe bemærke de ekstra point fra kampagnen. Derfor vil de heller ikke have samme incitament til at vælger hoteller knyttet til Marriott Bonvoy.

Artiklen er oversat og lettere redigeret. Den er oprindelig skrevet af Craig Sowerby og bragt på vores britiske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *