Marriott fokuserer på COVID-19 rengøring

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

COVID-19 epidemien har fået hotellerne til at fokusere på rengøringen. Marriott har lige offentliggjort hotelkædens nye tiltag. På denne måde vil man skabe tillid hos gæsterne, så de igen begynder at reservere overnatninger.

Marriott har siden det første hotel åbnede for 92 år siden lagt vægt på gæsternes og medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Det siges, at kædens grundlægger J.W. Marriott personligt inspicerede køkkener og gæsteværelser for at tjekke hotellernes hygiejne og renlighed.

COVID-19 pandemien har krævet, at hoteller hæver standarderne for rengøring. Marriott har præsenteret dette i en lille video med Bill Marriott, der er søn af grundlæggeren J.W. Marriott og formand for hotelkædens bestyrelse.

Som det fremgår af videoen, har hotelkæden indført mange tiltag, der skal imødegå de sundhedsudfordringer, som COVID-19 giver. Nedenfor er en oversigt over Marriotts tiltag for at sikre en bedre hygiejne på kædens hoteller.

  • Marriotts globale råd for hygiejne. Rådet består af interne og eksterne eksperter inden for fødevaresikkerhed, hygiejne og infektionsforebyggelse samt hoteldrift. Rådet skal udvikle nye standarder og normer for kædens mere end 7.300 hoteller over hele kloden.
  • Nye teknologier for rengøring: Der bruges nye teknologier for at gøre hotellerne rene. Bl.a. vil Marriott bruge håndholdte batteridrevne sprøjter. Desuden vil hotelkæden anvende de bedst mulige desinfektionsmidler til at rengøre forskellige overflader på hotellerne. Man vil følge myndighedernes anbefalinger.
  • Bedrer procedurer og indretning. Når gæsterne over de næste måneder tjekker ind på hotellerne, vil de bemærke nye procedurer og ændret indretning. Dette vil hjælpe med at sikre bedre afstand mellem gæsterne, hindre smitte og understøtte en bedre hygiejne.

Marriotts mange initiativer skal sikre både medarbejdernes og gæsternes sundhed og sikkerhed. Dermed vil man være klar til at tage imod gæsterne, når de igen begynder at rejse.

Forsidefoto: Rengøring af overflader i hotellets fællesområde med den håndholdte batteridrevne sprøjte. Foto: © Marriott



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *