Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vil du ligge på palmestranden på Barbados, blive forkælet på et luksushotel og betale hele molevitten med dine point hos Marriott Bonvoy?
Så bliver det måske snart muligt. Marriott er nemlig ved at overtage “Elegant Hotels Group”, der driver 7 luksushoteller med i alt 588 værelser på Barbados. Seks af de syv hoteller ligger på Barbados prestigefyldte vestkyst, der i folkemunde bliver kaldt “Platinum Coast.” Størstedelen af hotellerne drives som resorts, der tilbyder ophold med “all-inclusive”.
Bestyrelsesformand og administrerende direktør for Marriott International, Arne Sorenson, udtaler: “Der er en voksende efterspørgsel efter luksushoteller, der tilbyder ferieophold med “all inclusive”. Med købet af Elegant Hotels Group, får vi med et snuptag påbegyndt opbygningen af vores portefølje af resorts, der tilbyde sådanne ferieophold. Det giver Marriott et godt tilbud på Barbados til vores 133 millioner medlemmer af Marriott Bonvoy. “
Efter overtagelsen vil Marriott renovere de tilkøbte hoteller. Derefter vil de 7 hoteller komme med i forskellige hotelkæder, som Marriott driver. Det er planen, at hotellerne vil blive omdannet til ferieresorts, der tilbyder ophold med “all inclusive”.
Et nyt marked for Marriott
Marriot har tidligere på året identificeret det nye marked: Luksus ferie i resorts hvor man tilbyde ophold med “all inclusive”. Derfor annoncerede man i august, at Marriott vil gå efter at opbygge en portefølje af sådanne resorts på populære feriesteder i hele verden.
Marriott forventer sig meget af dette nye tiltag. Det er hensigten at bruge selskabets ekspertise til at udvikle det nye marked og drive hotellerne. Hertil kommer at man vil lade de nye resorts indgå i nogle af de kendte hotel kæder. Det er planen, at følgende 7 kæder skal have det nye koncept: The Ritz-Carlton, Luxury Collection, Marriott Hotels, Westin Hotels, W Hotels, Autograph Collection and Delta by Marriott.
Marriot forventer, at gæsterne vil værdsætte de kendte mærker og med 133 millioner medlemmer i Marriott Bonvoy, har man allerede kontakt til mange fremtidige gæster – og en god basis for at markedsføre det nye tiltag.
Lige nu har Marriott kun et enkelt hotel på Barbados: Courtyard Bridgetown, Barbados. Couryard kæden har praktiske hoteller i økonomiklassen, hvilket klart ligger udenfor det ny koncept for ferieresorts.
Det bliver spændende at se, hvornår Marriott er klart til at tage imod gæster på de nye hoteller på Barbados.
Forsidefoto: Pixabay
Skriv et svar