Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Alle får adgang til lukket land i lufthavnen i dag- Der er også kongeligt besøg, masser af kendisser og adgang for alle til et enestående kig bag facaden, når Midtjyllands Lufthavn i dag søndag holder åbent hus.
Alle er inviteret med, når Midtjyllands Lufthavn i dag, søndag den 5. februar holder åbent hus i lufthavnen. Den mest prominente gæst er Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der ankommer med fly kort før kl. 12 og lidt senere foretager det officielle navneskifte fra Karup Lufthavn til Midtjyllands Lufthavn.
Det bliver muligt at komme tæt på det kongelige besøg, og lidt senere får offentligheden adgang til arealer i lufthavnen, der normalt af sikkerhedsgrunde er totalt afspærrede. Der bliver masser at se på: Overflyvning med F16-fly, forsvarets nye Seahawk-helikopter står til offentlig skue, redningsøvelser, brandslukningsmateriel m.v. Flyselskabet DAT, der står for den tætte flytrafik mellem Karup og København, giver tillige adgang til sit Airbus A320-passagerfly.
Masser af kendisser har allerede meldt deres ankomst til navngivningen af Midtjyllands Lufthavn, politikere fra de ni ejerkommuner, erhvervsfolk, fagforeningsfolk m.fl.
Vært i ”Den store bagedyst”, Timm Vladimir, kommer også. Sammen med den lokale bagedyst-deltager Juliane Dixen finder han vinderne i lufthavnens kagekonkurrence med temaet ”luftfart”. Der er musik, underholdning for børn, trylleri, men først og fremmest er der fly, helikoptere og lufthavnen at se på.
Lufthavnens direktør, Frans Bjørn-Thygesen siger at:
Det er en festdag, og jeg håber, at rigtig mange af borgerne i Midt- og Vestjylland vil benytte sig af muligheden for et enestående kig bag facaden i Midtjyllands Lufthavn
Programmet for dagen er følgende:
Der er meget mere om ”åbent hus”-programmet på www.ukendtlufthavn.dk
Sejt, at de kan klare timedrift!. Billund/SAS kan i denne tid klare 3 afgange dagligt på de gode dage og med priser på omkring 3500 for en retur, hvis man ikke har bestilt min 10 dage før.
Ja – jeg syntes også det var meget positivt. Så der bliver en lille konkurrence over folk om at komme med fly til København. Håber blot at der er kunder nok til at støtte de 10 afgange hver dag.