Nordic Choice Hotels bliver hovedpartner på årets Pride i København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Med budskabet “Room for all” kommer hotelkoncernen til at være synlig i både paraderne og på de næsten 200 hoteller på tværs af Norden. I næste uge går det løs i København.

Nordic Choice fortæller i en pressemeddelelse at kulturen i kæden bygger på den brede mangfoldighed som de ansatte udgør. Under Pride-markeringen i byer i hele Norden denne sommer, vil hotelkoncernen vise sin støtte til mangfoldighed og inklusion, når det kommer til alt fra kønsidentitet til seksuel orientering. Der skal være plads til alle, både gæster og ansatte, altid. Udover at støtte op som hovedpartner kommer ansatte på Nordic Choice Hotels til at deltage i paraderne, og der kommer til være forskellige aktiviteter på hotellerne.

Hos Nordic Choice Hotels er der plads til alle, uanset hvem du elsker, og hvordan du identificerer dig. Intet er vigtigere end at blive accepteret, for den du er, uanset hvilken kønsidentitet eller orientering du har. Både gæster og ansatte skal opleve at vores døre er vidt åbne for mangfoldighed, og alle skal føle sig inkluderede. Vi er stolte over at være hovedpartner til Pride i Norden.

Petter A. Stordalen, grundlægger af Nordic Choice Hotels. 

Hotelmedarbejdernes egne historier i fokus

I 2019 markerer Pride sit 50-års jubilæum over hele verden. I 1969 startede den moderne homokamp i New York. De mange vigtige historier, og stemmerne der har arbejdet hårdt for LGBT+-personers rettigheder gennem årene, får nu ekstra opmærksomhed under årets Pride. Nordic Choice Hotels markerer jubilæet ved at fremhæve de ansattes egne historier og synliggøre historiske helte.

Pride-ugen hos Nordic Choice Hotels i København

Hele Nordic Choice Hotels fejrer Pride, men hotellerne bestemmer selv hvordan. Nogle vil hejse flag, nogle vil gå med i paraderne, og andre vil invitere arrangementer på hotellerne.

På Clarion Hotel Copenhagen Airport kan du komme til Drag Banko onsdag d. 14. august. ’Veninderne’ Jumbo Jette, Miss Lucky, Athene Lady og Chantal Al Arab sørger for “Dinner and a show”. For kun 160 kr. bliver der serveret en af Venindernes yndlingsretter efterfulgt af en fabelagtig omgang banko. Aftenen afsluttes med DJ og fest. Tilmelding til [email protected]

Hos Comfort Hotel Vesterbro bliver årets mest farverige fest fejret på hotellet både torsdag d. 15. og fredag d. 16. “Show some Pride og kig forbi til DJ, kærlighedsfest og 30 pct. i baren” lyder opfordringen fra hotellet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *