Se den nye Virgin Airbus A350 med lounge og private suiter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Virgin Atlantic konkurrerer med BA på flyruterne fra Heathrow til USA. Den 10. september flyver den nye Airbus A350 mod New York med et helt nyt kabinedesign i alle tre klasser.

Se en video fra Virgins Facebook side.

Flyet er indrettet med 44 suiter i Upper Class, 56 sæder i Premium og 235 sæder i Economy.

Upper Class

This slideshow requires JavaScript.

Business Class, som hos Virgin Atlantic hedder Upper Class, er helt nyindrettet I en 1-2-1 konfiguration. Det betyder, at der fra alle sæder er direkte adgang til gangen. Alle sæderne er skråstillet, så de peger mod vinduet. Sæderne er selvfølgelig full lie-flat, så man er sikret en god søvn, ligesom man har en dør, der kan lukkes af mod gangen.

Underholdningen er sikret med en 18,5 tommer skærm, ligesom der USB-porte og strømstik (UK/US/EU). Der er også god opbevaringsplads.

The Loft

Hvis man har lyst til at strække benene eller sludre lidt med sine medpassagerer, så kan man besøge The Loft, som er forbeholdt Upper Class passagerer. Her kan man snakke, nyde en drink eller spise sammen med venner. Man kan også slå sig ned med et Bluetooth headset og nyde en film på den store 32 tommer skærm.

Premium

This slideshow requires JavaScript.

I Premium har man en sædeafstand på 38 tommer i en  2-4-2- konfiguration. Der er god plads til opbevaring og et stort foldbart bord. Sædet er udstyret med en 13 tommer skærm og der er ligeledes en USB-port.

Economy

Også Economy har fået nydesignede sæder. Her kan man vælge mellem en sædeafstand på 31 tommer i eller 34 tommer i Economy Delight. Skærmen er på 11,5 tommer og også på Economy har man en USB-port.

Første fly 10. september

Den nye A350 er planlagt at flyve fra London Heathrow til New York JFK den 10. september under flynummer VS153. Afgangen er 13:30 med ankomst i JFK 16:25. Returflyvningen afgår 19:00 og ankommer til Heathrow 07:20 den næste morgen.

Alle foto fra Virgin Atlantic



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *