Nordic Choice Hotels fik både gæster og ansatte til at svede

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I september hævede Nordic Choice Hotels pulsen hos både gæster og ansatte. For hver halve time medarbejdere og gæster fik pulsen op, donerede hotelkoncernen 15 kroner til UNICEFs arbejde med børn udsat for menneskehandel i Asien. Sveden på panden resulterede i en donation på 1,5 millioner norske kroner til UNICEF.

Initiativet Puls for UNICEF blev første gang gennemført i 2016 og er et ud af flere initiativer, der er knyttet til Nordic Choice Hotels’ mangeårige samarbejde med UNICEF. Målet med samarbejdet er at bidrage til, at børn kan få en tryg nats søvn, uanset hvor i verden de befinder sig. Aktiviteten gennemføres årligt på samtlige Nordic Choice-hoteller i Norden og Baltikum og varer fire uger. I år løb Puls for UNICEF af stablen i september måned.

Det er fantastisk at se det engagement, som Puls for UNICEF skaber hos både vores gæster og ansatte. I år deltog mere end 4200 ansatte – det er flere end nogensinde før. Vi er utroligt stolte og glade for, at så mange valgte at deltage og, at vores gæster sætter pris på det, vi gør, ved selv at engagere sig. Med Puls for UNICEF giver vi både gæster og ansatte en mulighed for at hjælpe børn, der udsættes for menneskehandel, til at få en bedre fremtid. Samtidig gør de noget godt for deres eget helbred. Takket være gæster og ansatte har 38.000 børn fået en tryg nats søvn.

Torgeir Silseth, administrerende direktør i Nordic Choice Hotels

Samlet resulterede årets “Puls for UNICEF” i en donation på 1,5 millioner NOK til UNICEF. Hotelgæster alene stod for mere end 26.000 træningspas, hvilket er mere end nogensinde før. Nogle hoteller valgte også at lave egne arrangementer som blandt andet 24-timers rundbold, dodgeball og plogging, som er et koncept, der går ud på, at man løber og samler skrald på samme tid. Siden samarbejdet med UNICEF startede for mere end ti år siden, har Nordic Choice Hotels doneret næsten 30 millioner norske kroner til organisationen. 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *