Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Selskabet Nordic Seaplanes som flyver med vandfly imellem København og Aarhus, må midlertidigt indstille driften på ruten.
Eftersom European Costal Airlines (ECA) – som flyver for Nordic Seaplanes, på ruten imellem København og Aarhus – ikke har fået deres tilladelse til at flyve vandfly fornyet, som følge af mangler på nogle af deres fly i Kroatien, må Nordic Seaplanes indstille driften, indtil forholdende er bragt i orden.
Der er ikke noget i vejen med det nyrenoverede fly, som flyver for Nordic Seaplanes. Dog må det må alligevel ikke flyve før alle ECAs fly er i tip top stand, hvilket tidligst bliver bragt i orden tirsdag, eftersom mandag er helligdag i Kroatien.
Dermed forventer Nordic Seaplanes at være tilbage i normal drift snarest, og beklager aflysninger overfor passagerer.
Nordic Seaplanes kan ellers bryste sig af en meget punktlig statistik, med kun én aflysning i løbet af de over 400 ture de har fløjet siden deres begyndelse.
Vi håber på at Nordic Seaplanes meget snart er tilbage i normal drift.
Læs vores anmeldelse af Nordic Seaplanes her!
Skriv et svar