Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Kampen om kunderne mellem Aarhus og København er blevet intensiveret med Nordic Seaplanes nye afgange og lavere priser.
SAS, DSB og Molslinjen, er sammen med Nordic Seaplanes, klar til at tilbyde dig gode priser på rejser mellem København og Aarhus. Med den konkurrence, så får det netop Nordic Seaplanes til at sænke billetprisen på afgangene midt på dagen. Du kan nu finde billetter midt på dagen fra 697,- kroner, hvilket matcher SAS priserne, som sælger til 659,- kroner for den billigste billet.
For mange har det måske været en smule eksotisk at rejse med vandflyet og derfor har der også været en almen opfattelse af, at det er dyrt. Med vores nye billetprisstruktur kan man nu booke billetter helt nede fra 697 kr. på udvalgte afgange primært midt på dagen. De billetpriser er på niveau med SAS, DSB 1’ og Business Blueclass hos Molslinjen.
Vi kan se, at der er ekstrem stor efterspørgsel på de billige billetter, og selvom vi har mellem 20-30% af sæderne til reducerede priser, så er de meget hurtigt solgt.
Lasse Rungholm, direktør og kaptajn i Nordic Seaplanes.
Op til 14 daglige afgange
For de fleste rejsende mellem Danmarks to største byer betyder fleksibilitet også en del. En ting er prisen, men hvis der ikke er en afgang, der matcher behovet, er en god pris i princippet ligegyldigt.
Derfor har Nordic Seaplanes fra første uge i maj udvidet fartplanen med flere daglige afgange. Det er primært sket på de travle rejsedage midt på ugen, hvor de 10 daglige afgange nu er udvidet til 14, udtrykt mere præcist 7 fra Aarhus og 7 fra København.
Lasse Rungholm udtaler endvidere:
Med vores nye prisstruktur og flere afgange forventer vi, at flere firmarejsende og private kan se fordelen i at booke en vandflybillet. Den helt store gevinst er rejsetiden på kun 45 minutter og den sparede rejsetid ved vi, at vores eksisterende kunder sætter stor pris på.
Lasse Rungholm, direktør og kaptajn i Nordic Seaplanes.
Forsidefoto: Nordic Seaplanes DHC6-300 Twin Otter HB-LWB – 12 – 2560 – EKAC – Foto: Nordic Seaplanes / PR
Skriv et svar