Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Krigen i Ukraine påvirker mange operatører. Nu påvirker det endnu et flyselskab.
Livet er ikke let som flyselskab i denne tid. At livet ikke er let ser man blandt andet på at den russiske luftfartkorridor er blevet lukket for de fleste europæiske lande men, man ser det også på høje brændstofpriser. Netop høje brændstof priser er grunden til at det norske “Start-up” Norse Atlantic Airways har valgt at udskyde opstarten af sine operationer.
Norse skulle oprindeligt være startet op med sine langruter i foråret 2022 men selskabet har valgt at udskyde opstarten til i første omgang juni 2022.
Har sikret sig Gatwick slots
Hvis man kigger bort fra at flyselskabet har udskudt deres opstart, så finder man også en positiv nyhed. Norse Atlantic Airways har sikret sig slots (landingstilladelser) i London lufthavnen Gatwick. Flyselskabet har sikret sig 12 ugentlige slotpar til deres kommende operationer fra den engelske lufthavn.
Opstarten for Norse Atlantic Airways vil i Gatwick ikke blive uden konkurrence. I forvejen flyver British Airways og JetBlue, med daglige flyvninger til den centrale JFK lufthavn, hvoraf Norse Atlantic Airways har valgt at operere til den noget mindre Stewart International Airport, der er placeret godt 100 kilometer uden for New York.
En flåde af Dreamliners
Norse Atlantic Airways er et selskab der har valgt fra start at kaste sig over langdistanceflyvninger. Til langdistanceflyvninger skal der natligvis bruges langdistancefly. Norse Atlantic Airways har kastet sine øjne på Boeings 787 Dreamliner model som ligeledes var den model Norwegian benyttede da de fløj interkontinentalt. Norse har sikret sig 15 Boeing 787 dreamliners fordelt mellem 787-8 og 787-9 modellerne.
Det er ikke til at undgå at se parallelerne mellem Norse Atlantic Airways og det “gamle” Norweigan og deres eventyr på langruterne. Det bliver spændende at se om Norse Atlantic Airways kan få økonomi i kun at flyve langruter og være et lavprisflyselskab – noget der endnu ikke klart er bevist.
Skriv et svar