Norwegian aflyser 22 langdistanceflyvninger mellem Europa og USA

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ændringer i efterspørgslen som følge af COVID-19 får Norwegian til at aflyse langdistanceflyvninger mellem Europa og USA.

De seneste dage har Norwegian oplevet en nedgang i efterspørgslen på visse ruter. Det gælder specielt bookinger, der ligger noget frem i tid, mens bestillingen af rejser i nær fremtid er mindre påvirket.

Selskabet har derfor besluttet at aflyse 22 langdistanceflyvninger mellem Europa og USA i tidsrummet 28. marts til 5. maj. Norwegian har få flyvninger til Norditalien og andre regioner, der er kraftigt berørt af virussen.

Selskabet har desuden en større andel af ferie- og fritidsrejser, der ser ud til at være mindre påvirket end forretningsrejser. Dertil kommer, at Norwegian allerede har reduceret sin kapacitet med op mod 15 procent for 2020. Selskabet følger udviklingen tæt og vurderer løbende eventuelle andre justeringer i ruteprogrammet.

Følgende ruter bliver berørt:

  • Rom-Los Angeles
  • Rom-Boston
  • Rom-New York (reduceret antal afgange i enkelte uger på disse ruter)
  • London-New York (tre daglige afgange reduceret til to på enkelte dage)

Berørte kunder vil blive kontaktet direkte og få tilbud om alternative rejsetidspunkter.

Usikkerhed om økonomien

På grund af usikkerheden om efterspørgslen fremover, trækker Norwegian den finansielle guiding fra 13. februar 2020 tilbage. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudse den fulde effekt af virussituationen på selskabet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *