Norwegian har fået driftstilladelse i Argentina – Nu kan endnu et nyt eventyr for dem starte!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Argentinske myndigheder udstedte natten til lørdag en driftstilladelse (AOC) til Norwegians helejede datterselskab Norwegian Air Argentina (NAA).

Norwegian skriver dette i en pressemeddelse og deres lokale firma i Argentina, NAA, er i gang med at opbygge sin administration med nødvendige, myndighedspålagte funktioner i Buenos Aires og er snart klar til at starte flyvirksomhed underlagt argentinske myndigheder.

Norwegians koncernchef Bjørn Kjos siger at:

Det her er en ny milepæl for Norwegian. Godkendelsen indebærer, at vi snart kan tilbyde argentinerne billige flybilletter i nye, bekvemme fly.

Ole Christian Melhus, som er administrerende direktør i Norwegian Air Argentina siger at:

Norwegian har fået en fin modtagelse af myndighederne i Argentina, som vil have mere konkurrence på markedet. Nu kommer der fuldt fokus på at tilbyde rimelige flyrejser til millioner af passagerer, hvilket kommer til at bidrage til at skabe nye arbejdspladser, økonomisk vækst og øget turisme.

I december 2017 godkendte det argentinske luftfartstilsyn (ANAC) opstart af 153 Norwegian-ruter fra Argentina. NAA havde ansøgt om godkendelse til i alt 156 ruter. Norwegians planer for en betydelig virksomhed fra Argentina indebærer både indenrigs- og udenrigsflyvninger. Norwegian har et fly af modellen Boeing 737-800 baseret i Argentina i dag.

Vi forventer derfor at der snart vil komme en melding fra Norwegian om at de vil åbne flyruter fra Europa og til Argentina fra en af deres europæiske baser. Dette kan komme os danskere til gode, da vi kan få muligheder for billigere flybilletter til dette område.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *