Norwegian havde bedste måned i 2 år

Norwegian 737 MAX 8

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians trafiktal for april viser, at selskabet havde 1,4 millioner passagerer. Det er cirka 50 procent flere passagerer end måneden før.

I månedsskiftet mellem marts og april startede Norwegian at flyve sommerprogrammet, og produktionen er derfor øget med mere end 50 procent i april i sammenligning med marts.

Til trods for antallet af ruteåbninger er belægningsgraden fortsat høj. Punktligheden er påvirket af kapacitetsudfordringer i flere lufthavne, men Norwegian har alligevel gennemført mere end 99 procent af de planlagte flyvninger.

Bookingtallene for sommeren er meget positive, og selskabet noterer sig samtidig, at flere forretningsrejsende ønsker at flyve med Norwegian.

I løbet af den seneste måned har 1,4 millioner passagerer valgt at flyve med Norwegian. Det er mere end en fordobling på to måneder, og jeg er glad for, at rejselysten fortsætter med at stige. Vi har øget vores kapacitet betydeligt på kort tid, og vi har samtidig styrket indtjeningen.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 1.400.396 passagerer i april mod 59.431 i april 2021. Belægningsgraden var på 78,7 procent. Kapaciteten (ASK) var 2242 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1764 millioner sædekilometer.

I april havde Norwegian i gennemsnit 60 fly i drift, og 99,3 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var 82,6 procent.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *