Norwegian havde færre passagerer med større indtægter i maj

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians trafiktal for maj viser, at næsten 3,4 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Punktligheden steg også for niende måned i træk.

I alt fløj 3.362.413 passagerer med selskabet i maj, hvilket er 59.047 færre end samme måned i 2018. Den totale trafik (RPK) steg med fire procent og kapaciteten (ASK) med fire procent. Belægningsgraden var på 86,1 procent, et fald på 0,4 procentpoint fra sidste år. Oversat til almindeligt dansk, betyder det at Norwegian havde flere flyvninger, men færre passagerer i den forgangne måned, end det var tilfældet i maj 2018. koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos udtaler:

Trafiktallene viser lidt færre passagerer i maj i år end sidste år og påvirkes af, at vi har 18 Boeing 737 MAX stående på jorden. Tallene viser også, at passagererne rejser længere og enhedsindtægterne er højere i denne måned end på samme tid sidste år. Væksten flader ud, i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, efter en periode med kraftig ekspansion og betydelige investeringer. Det er også glædeligt at se, at vores målrettede arbejde for at forbedre punktligheden fortsætter med at kaste resultater af sig.

Norwegian gennemførte 99,3 procent af de planlagte flyvninger i maj. Punktligheden for flyvningerne var på 81 procent (en stigning på 3,7 procentpoint). Norwegian tog derudover leverance af én fabriksny 787 Dreamliner i maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *