Norwegian er nu klar med gratis internet på langruterne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har længe har gratis internet ombord på deres fly i Europa, men i går fik vi første bevis på at de nu har fået den første Boeing 787-9 Dreamliner med internet.

Kort før jul fik Norwegian den første Boeing 787-9 Dreamliner, som havde fået installeret muligheden for internetadgang. Det fly, som har fået installeret wifi, har registreringsnummer G-CKWP, og er med den amerikanske forfatter Mark Twain som halehelt.

Vi fik i går at se det fra Norwegian selv, da Kristin Møllerplass, der er Head of Loyalty and Engagement at Norwegian Air Shuttle. Hun var på vej fra London til Boston og lavede følgende opdatering på LinkedIn.

Norwegian fortæller også at de er i gang med at planlægge den første Boeing 737-8MAX, som skal have installeret internetadgang også.

Gratis – men begrænset hastighed

Vi har fået at vide at det forsat vil være gratis at benytte internet ombord på langruterne. Men det vil være begrænset til en lavere hastighed, hvor du kan lave opdateringer på sociale medier og hente mails.

Vil du udnytte den høje hastighed, så vil der skulle betales for det. Dette vil så gøre det muligt at kunne benytte streamingstjenester som Netflix.

Langdistancepassagerer vil kunne vælge mellem to wifi-pakker:

  • Basic Option
  • Premium Option.

Basic Option er gratis og gør det muligt at surfe på nettet, samt sende beskeder og emails. Premium Option er højhastigheds-wifi, der gør det muligt at streame musik, film og tv-serier. Prisen for Premium Option er €12.95 EUR / $14.95 USD for tre timer.

Vi har ikke kunnet få at vide hvor mange af flyene, der vil få dette hurtige internet installaleret. Men det vil ikke blive på alle flyene var udgangspunktet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *