Norwegian lancerer to nye USA-ruter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian er i gang med at omstrukturere deres rutenetværk oversøisk – dette gør de som lad i en større spareplan som skal vende deres dårlige årsregnskab

I den forbindelse lancerer Norwegian nu to nye oversøiske ruter, som vil flyves med nogle af de fly der er blevet tilovers fra nu nedlagte ruter. Ruterne kommer til at gå fra henholdsvis Barcelona til Chicago og Athen til New York.

Ruten fra Barcelona til Chicago skal fra sommeren flyves fire gange ugentligt, og her går de i direkte konkurrence med flere etablerede selskaber på ruten. Det samme gør de på ruten fra Athen til New York, som ligeledes skal flyves fire gange ugentligt.

Norwegian vurderer at der er størst potentiale i ruter fra Europa til USA, og det bliver derfor fly som hidtil har opereret til Asien som vil blive brugt på disse nye ruter – begge ruterne skal flyves med Norwegians relativt nye Boeing 787 Dreamliner-fly med Economy og Premium Economy ombord.

På ruten fra Barcelona til New york vil der være første flyvning d. 7. juni lige efter den første flyvning fra Athen til New York den 2. juni.

Billetterne kan allerede nu bookes på de to ovennævnte ruter.

Kommentarer

  1. Frank siger

    Måske var det en ide at sætte lidt fokus på hvordan Norwegian behandler passager når der er problemer med deres fly, fremfor den konstante skamrosning som synes at være normen her på sitet.
    Ingen skal fortælle mig at der ikke har været 260 ledige sæder på fly mellem Bangkok og Europa i løbet af fredag, lørdag og søndag i denne uge.

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-strandet-i-bangkok-paa-anden-dag-norwegian-haaber-flyve-dem-hjem-mandag

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Det er bestemt en kedelig sag og jeg er tilbøjelig til at give dig ret i din antagelse (uden at have undersøgt det i detaljer). Men et hurtigt kig er at der er ganske mange fuldtbookede afgange mandag hjem fra Bangkok. For eksempel er Finnair og British Airways blandt disse. Men der er forsat pladser hjem med Thai via Frankfurt og Zürich.
      Så Norwegian burde være i stand til at finde pladser til ganske mange af de strandede.
      HIlsen
      Henrik

      • Frank siger

        De her passager har været strandet siden fredag, så det er afgange både fredag, lørdag og søndag som kunne have været brugt, og udover jeres fortrukne discount arilines, så er der jo også Lufthansa, Austrian ,Swiss, Air China, Air India, Turkish Airline, Emirates, Quantas, Qatar Ariways o.s.v, o.s.v, o.s.v

        Hvis det var en enkelt smutter så var det til at leve med, men det er HVER ENESTE gang at Norwegian aflyser en longhaul flyvning at en større stak passager bliver ladt i stikken i dagevis, fyldt med misinformation og må mere eller mindre klare sig selv.

        Jeg har været ude for en del aflysninger med SAS gennem de sidste 20 år, men tildato har jeg aldrig oplevet at jeg eller andre af mine rejsefæller er blevet forsinket mere end 12 timer p.gr.af en aflysning inden scheduleret afgang. Faktisk har jeg et par gange oplevet at sidde i et fly som så er blevet påkørt eller aflyst af andre grunde. Hvergang har jeg haft boarding kortet for min nye afgang i SAS app’en før jeg er nået ud af det aflyste fly. Dem som ikke bruger SAS app’en går til transfer centeret og får deres nye boarding. typisk har alle deres nye boarding kort inden for 1 time efter aflysningen. Med norwegian skal man hænge i en tlf. kø i flere timer for at få sin ombooking på plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *