Norwegian med øget belægningsgrad og enhedsindtægter i august – men der er sorte skyer i horisonten

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian forsætter med at vise bedre nøgletal og i august havde de også en øget belægningsgrad og højere enhedsindtægter. Men de er plaget af en gæld, som kan være tæt på at være ude af kontrol.

De meget store lån, som Norwegian har måtte optage for at kunne købe alle de nye fly de har bestilt igennem de sidste år tynger nu rigtigt meget og kan være det som får afgørende konsekvenser for Norwegian.

Sidste år måtte de fremskaffe 3 milliarder norske kroner i ny kapital for at kunne forsætte driften og for nogle dage siden kom de med en meddelse om at de ville pantsatte deres slottider i London Gatwick lufthavnen mod at forlænge to store obligationslån, som er sat til at udløbe her i 2019 og i 2020. Reelt beder Norwegian sine kreditorer om forlængelse af løbetiden på de to obligationer mod at de får start- og landingspladser (slottider) i London Gatwick i pant (sikkerhed).

Læs mere: Norwegian pantsætter start- og landingspladser i London Gatwick

Trafiktallene for august

Norwegians trafiktal for august viser, at over 3,5 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Enhedsindtægterne steg med 3 procent og belægningsgraden var på 90 procent, hvilket er en stigning på 0,4 procentpoint.

I alt 3.503.913 passagerer fløj med selskabet i denne måned. Den totale trafik (RPK) steg med fem procent og kapaciteten (ASK) steg med fire procent.

Trafiktallene viser, at flyene er fuldere, og at enhedsindtægterne er højere. I tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, flader væksten nu ud. Vi er også godt tilfredse med udsigterne for billetsalget fremover, særligt på interkontinentale ruter og i Norden.

Geir Karlsen, Fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian.

Selskabet har reduceret CO2-udledningen i august fra 70 til 68 gram per passagerkilometer i sammenligning med samme periode sidste år. Med en gennemsnitsalder på 3,8 år har Norwegian en af de mest brændstofbesparende og miljøvenlige flyflåder i verden. Takket være den unge flåde, har selskabet reduceret CO2-belastningen per passager med 30 procent siden 2008.

Norwegian gennemførte 99,4 procent af de planlagte flyvninger i august. Punktligheden var på 76,2 procent. Punktligheden blev påvirket negativt af generelle sommerforsinkelser i europæisk luftrum udenfor Norwegians kontrol. Herudover har selskabet brug af indlejede fly påvirket punktligheden negativt.

Se detaljerede trafiktal herunder:

Klik her for at downloade PDF version



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *