Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I den sidste sommerferiemåned havde Norwegian to millioner passagerer. Regulariteten var næsten 100 procent, mens belægningsgraden var tæt på 86 procent.
Norwegian havde 1.996.211 passagerer i august mod 790.220 i august 2021. Belægningsgraden var på 85,5 procent. Kapaciteten (ASK) var på 2998 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 2563 millioner sædekilometer. I august havde Norwegian i gennemsnit 69 fly i drift, og 99,7 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, som er et mål for andelen af afgange, der sker indenfor 15 minutter af ordinær tid, var i august på 63 procent. Alligevel landede 96,5 procent af alle flyvninger til planlagt tid eller indenfor én time.
August blev endnu en god måned for Norwegian. Vi gennemførte så godt som alle planlagte flyvninger også i denne måned. Nu er vi særligt glade for at billetbestillingerne i efteråret ser gode ud, og at de forretningsrejsende er på vej tilbage.
Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Kapaciteten ved lufthavnene i Europa har forbedret sig den seneste tid, og det påvirker både vores drift og vores kunders rejseoplevelse positivt. Det er opløftende for hele branchen, at forholdene er i færd med at normalisere sig yderligere efter nogle meget specielle år for luftfarten, siger Geir Karlsen.
Norwegian åbnede i august en ny rute mellem Trondheim og Manchester. Mod slutningen af august og i begyndelsen af september fejrede Norwegian sit 20-års jubilæum, blandt andet ved at åbne et udsalg på flyrejser i efteråret og vinteren.
Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8 MAX (SE-RTB) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (Foto: BongoPlanes)
Skriv et Svar