Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian fortsætter med at tilbyde de forretningsrejsende et endnu mere attraktivt produkt. Selskabet opjusterer nu kapaciteten på ruten mellem København og Berlin, hvor Norwegian vil have to daglige afgange tilpasset businesssegmentet.
Efter at airberlin måtte lukke for kort tid siden, er der en del ruter til Danmark, hvor der kunne mangle kapacitet. En af dem er ruten mellem København og Berlin. Dette er dog en rute med stor konkurrence, men nu vil Norwegian starte med at flyve på netop denne rute.
Norwegian vil have afgang fra Københavns Lufthavn klokken 07:25 med ankomst til Berlin klokken 08:25. Hjemrejse fra Schönefeld vil være klokken 18:00.
Norwegians danske salgschef Frank Nordbjerg er glad for, at selskabet nu kan tilbyde sine forretningskunder et stærkt produkt til Berlin:
De forretningsrejsende er efter Air Berlins exit efterladt uden reelle alternativer, når det gælder rejsemuligheder til Berlin. Vi kan se, at der er mange danske virksomheder for hvem, ruten er meget vigtigt, hvorfor vi nu vælger at indsætte mere kapacitet her. Med en tidlig morgenafgang fra København og en sen hjemtur fra Berlin, tilbyder vi de forretningsrejsende attraktive muligheder og større fleksibilitet i forbindelse med mødeaktivitet i Berlin. Generelt ser vi en stigning i antallet af forretningsrejsende hos os, og dette er endnu et tiltag for at tilbyde dem et produkt, hvor de enkelt, smidigt og komfortabelt kommer frem og tilbage fra A til B.
Billetter er til salg i dag og den nye tidstabel vil træde i kraft fra 1. februar 2018.
Bestil billigst muligt
Det er ofte således at du kan få billetterne en smule billigere ved at bruge en søgemaskine som Momondo. Så tricket er at finde de billigste billetter på Norwegians hjemmeside og så prøve samme datoer af på Momondo. Det er ikke hver gang at det er billigere, men det er ofte værd at prøve. Der er også den fordel at du med sikkerhed kan se om prisen du har fundet er den laveste, da du får en oversigt over andre priser samtidig. Så det er en ekstra garanti for dig.
Med Norwegians laveste priser skal du være opmærksom på at der på langruterne ikke er sædevalg, mad/drikke, bagage udover håndbagage inkluderet i prisen. Vil du have dette, så skal du booke en LowFare+ billet og denne er typisk 1.000,- dyrere for en returbillet. Så for at sammenligne med andre priser, så skal du have dette med i din overvejelse.
Vi har fundet priserne på Norwegians hjemmeside her.
Norwegian Reward
Med Norwegian Reward kan du optjene CashPoints til brug på fremtidige rejser. Du optjener CashPoints efter hvor meget du betaler for din billet, og hvilken serviceklasse du rejser på.
Køber du din rejse med Bank Norwegians kreditkort optjener du endnu flere CashPoints, ligesom du får rejseforsikring inkluderet i din billet gratis. Du kan læse mere om kreditkortet i vores guide til Bank Norwegians kreditkort.
Skriv et svar