Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian Reward går nu sammen med streamingtjenesten Storytel om at skabe endnu bedre rejseoplevelser for sine kunder, der nu kan få adgang til mere end 120.000 lyd- og e-bøger og optjene CashPoints samtidig.
Fremover kan Norwegian Reward-medlemmer optjene 10% CashPoints hver måned på deresStorytel-abonnement, der giver adgang til mere end 120.000 lyd- og e-bøger. CashPoints kan bruges til at købe flyrejser og tillægsydelser hos Norwegian. Snart vil passagerer, der flyver med Norwegian i Europa, også få adgang til et udvalg af Storytels lydbøger og e-bøger gennem Norwegians wifi-portal ombord.
Brede Huser, Chief Sales & Marketing Officer i Norwegian fortæller:
Vi arbejder hele tiden på at gøre rejsen nemmere og mere behagelig for vores passagerer. Med Storytel tager vi et stort skridt videre i den retning ved at tilbyde et udvalg af lyd- og e-bøger, når man flyver med osi Europa. Desuden er det vigtigt for os, at medlemmer af Norwegian Reward kan spare penge på deres næste flyrejse ved at optjene CashPoints, når de abonnerer på Storytel.
Ingrid Bojner, Chief Commercial Officer i Storytel udtaler:
Storytels mission er at inspirere folk i alle aldre til at udforske en ny verden af historier. Vi glæder os til at påbegynde rejsen ved at gøre det endnu mere behageligt for passagererne og imødekomme den moderne, digitale passagers passion for at læse. Vi vil gerne skubbe grænserne for, hvad der er muligt, når det gælder kvalitet, format og medieforbrug på nye, overraskende måder. Derfor er vi rigtig glade for vores nye partnerskab med Norwegian Reward.
Ud over samarbejdet med Storytel har Norwegian Reward for nyligt lanceret andre partnerskaber, der giver de rejsende ekstra fordele hos Norwegian:
- Avis: Optjen 10% CashPoints ved leje af bil
- Zetland: Optjen 100 CashPoints ved sign-up og 10% på det løbende abonnement
- Eventyrsport: Optjen 10 % CashPoints på ikke-nedsatte varer og 5% CashPoints på nedsatte varer
Fakta om samarbejdet mellem Norwegian Reward og Storytel:
- 10% månedlig CashPoints-optjening på løbende abonnement hos Storytel, der er førende leverandør af lydbøger og e-bøger i Skandinavien. CashPoints kan bruges til at købe flyrejser og tillægsydelser hos Norwegian.
- Adgang til et udvalg af Storytels titler for alle passagerer på rejser med Norwegian i Europa. Tjenesten tilbydes gennem Norwegians wifi-portal ombord og er tilgængelig på alle flyvninger, der har wifi.
Om Norwegian Reward:
Norwegian Reward har 8,8 millioner medlemmer. Hver gang du bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Reward’s partnere, optjener du CashPoints, der kan bruges til at betale for flybilletter eller andre Norwegian-produkter som FastTrack, bagage eller sædereservation. Hvis du også bruger kreditkort fra Bank Norwegian, kan du optjene CashPoints på alt, du køber (op til 1% CashPoints på alle køb). Med Norwegian Reward får du også adgang til en række andre fordele, såsom rabatter og ekstra CashPoints, når du bestiller lejebil, hotel og andre tjenester.
Skriv et svar