Nu kan mundbindet droppes igen når du flyver

Mundbind i fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flere af de nordiske flyselskaber har her i weekenden droppet kravet om mundbind på deres intra-skandinaviske ruter. flere følger efter i denne uge.

Ligesom sidste år, hvor kravet om mundbind forsvandt i samfundet, så følger flyselskaberne nu efter og fjerner deres krav om brugen af mundbind.

Det kommer efter at Norge som det sidste land droppede deres coronarestriktioner og dermed krav om brugen af mundbind i blandt andet den offentlige transport.

Dermed blev døren åbnet for at de nordiske flyselskabet nu kunne fortælle deres kunder at der ikke længere er et krav om brugen af mundbind, men du flyver med dem på deres ruter i Skandinavien.

Det svenske flyselskab BRA var hurtigst ude og skrev følgende:

Norwegian fulgte trop i weekenden og fjernede deres krav natten mellem lørdag og søndag.

SAS oplyser at de fjerner deres krav i morgen tirsdag den 15. februar 2022.

Vi mangler fortsat en bekræftelse fra DAT og Air Alsie, men vi forventer at den kommer rimeligt hurtigt og måske allerede i løbet af mandagen.

Mundbind fortsat et krav i lufthavnen og på rejser uden for Skandinavien

Kravet om mundbind er der fortsat mens du er i lufthavnen, så du skal huske dette når du rejser. Du skal derfor fortsat beholde mundbindet på indtil du er på din plads i flyet.

På rejser uden for Skandinavien gælder kravet om brug af mundbind fortsat. Det er samme regler som sidste år.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *