Ny kampagne: 10.000 ekstra point for en overnatning hos Radisson

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lige nu kan du tjene 10.000 bonus point for hver overnatning på udvalgte Radisson hoteller i USA, Canada og Syd Amerika. Men kampagne priserne ligger noget over de normale priser – tjek derfor en ekstra gang, før du reserverer dit hotelværelse.

Radissons hotel program hedder Club Carlson. Club Carlson har lige nu forskellige kampagner. En af de rigtig gode tilbud har vi lige omtalt i en tidligere artikel, som du kan se her.
En anden kampagnen giver 10.000 bonus point for hver overnatning på udvalgte hoteller i USA, Syd Amerika og Canada. Denne virker noget mere tvivlsom. Radissons kunder ser ikke ud til at få nogen umiddelbare fordele. Læs videre og få detaljerne.

Tjen 10.000 bonus point på hver overnatning

Kampagnen er let at forstå: Bo på udvalgte Radisson hoteller i USA, Sydamerika og Canada og få 10.000 bonus point oven i dine normale Gold Points. Kampagnen gælder indtil 31. december. Du skal ikke tilmelde dig nogen steder – i stedet for skal du ved reservationen på Radissons hjemmeside bruge promotion koden MEGAPNT. Kampagnen er beskrevet her på Club Carlsons hjemmeside. Siden kan også bruges til at finde de udvalgte hoteller, hvor man kan optjene de mange bonus point.

Bonus pointene koster

Jeg forsøgte at lave et par reservationer fra 15. til 16. december – og det ser ud til, at det er rimeligt let at få et værelse til kampagneprisen. Men jeg fandt også forklaringen på det: Kampagnepriserne er højere end de almindelige priser. Eksempelvis kunne jeg få et værelse på Radisson Hotel JFK Airport til 209 USD. Men søger du et værelse uden at bruge kampagnekoden, kan samme værelse kan fås 39 USD billigere. Eneste forskel er, at du er villig til at vinke farvel til 10.000 point. Da priserne på hjemmesiden vises uden moms og afgifter, skal disse naturligvis lægges til – eller sagt med andre ord: Du kommer til at betale mere end 39 USD for pointene.

Guld kan også købes for dyrt

Jeg vurdere, at de 10.000 point ikke er så meget værd. Når jeg skal betale for pointene, ligger min smertegrænse omkring 30 USD. Ved den pris er det stort set ligegyldigt om jeg betaler med point eller kreditkort. Guld kan købes for dyrt – og det kan Gold Points hos Club Carlson også. Derfor skal du tjekke, hvad de ekstra pointe koster – og kun bruge kampagnen hvis de ekstra point er merprisen værd.

Club Carlson: Få point og status

Club Carlson er programmet for 7 forskellige hotelkæder

Club Carlson er let at forstå

  • Du får 20 point for hver USD, der er brugt på at betale for værelset og andre ydelser, der giver point (eksempelvis giver køb fra minibar, room service og restaurant ikke altid point). De optjente point kan bruges til at “betale” for en gratis overnatning.
  • Din status bestemmes af antallet af overnatninger, du har på hotellerne. Hvis du har et tilstrækkeligt antal overnatninger, kan du komme op på sølv, guld eller concierge niveau. Statusmedlemmer kan blive opgraderet til bedre værelser, få rabat på køb i hotellets restaurant ligesom de optjener flere point på deres ophold.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *