Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian satte ny passagerrekord i 2018 med mere end 37 millioner rejsende og en belægningsgrad på 86 procent.
Opstart af 35 nye ruter, leverance af 25 nye fly og en stor stigning i langdistancetrafikken bidrog til væksten og et stærkt globalt fodfæste. Samtidig var 2018 præget af store investeringer, stærk konkurrence og høj oliepris. Norwegian har iværksat en række omkostningsreducerende tiltag, der vil styrke selskabet finansielt gennem 2019.
I alt valgte 37,34 millioner passagerer at rejse med Norwegian i 2018, en stigning på 13 procent sammenlignet med året før. På årsbasis var belægningsgraden 85,8 procent, hvilket er et fald fra 87,5 procent i 2017.
I løbet af 2018 fik Norwegian leveret 25 fabriksnye fly og startede 35 nye ruter, hovedsageligt interkontinentalt mellem USA og Europa. Sydamerika kom på rutekortet med en direkte rute fra London til Buenos Aires, samt indenrigsruter i Argentina. Selskabet øgede også antallet af afgange på flere populære ruter, ikke mindst fra London Gatwick.
Igen i 2018 modtog Norwegian en række internationale priser og udmærkelser med stemmer fra kunderne, blandt andet Sky Trax Awards som ”Verdens bedste lavprisselskab på lange ruter” for fjerde år i træk og ”Europas bedste lavprisselskab” for sjette år i træk. Norwegian blev igen udnævnt til det mest klimavenlige flyselskab mellem Europa og USA af det uafhængige miljøinstitut International Council on Clean Transportation.
Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian udtaler:
Trafiktallene for 2018 viser, at Norwegians internationale fodaftryk bliver stadig stærkere, i tråd med koncernens strategi. Norwegian har foretaget betydeligt investeringer i løbet af året og går nu ind i en fase med betydeligt lavere vækst. Vi har justeret ruteporteføljen og kapaciteten fremover, og tilpasset ruteprogrammet til vintersæsonen.
Konkurrencen i luftfart har også i 2018 været hård, og kombineret med en høj oliepris og andre operative udfordringer har det påvirket vores resultater. Ikke mindst har udfordringer med Rolls Royce-motorerne påvirket driften i 2018, hvilket har betydet, at vi som selskab har sat gang i en række omkostningseffektiviserende tiltag for at styrke selskabet finansielt i løbet af 2019.
Norwegian har over den senere periode sikret brændstofpriser for 2019. Selskabet har et urealiseret tab på disse sikringer per i dag, men dette er tabsført i regnskabet for 2018. Med hensyn til resultatregnskabet for 2019, anses Norwegian derfor for at være godt positioneret i forhold til sikring af brændstofpriser, også sammenlignet med andre flyselskaber.
Passagervækst i december
Årets sidste måned var også præget af passagervækst. I december valgte 2.771.135 passagerer at rejse med Norwegian, 15 procent flere end samme måned sidste år. Kapacitetsvæksten (ASK) var 34 procent og trafiktilvæksten (RPK) var 24 procent i årets sidste måned. Belægningsgraden var på 78,6 procent.
I alt gennemførte Norwegian 99,1 procent af de planlagte flyvninger, hvoraf 75,7 procent afgik til den planlagt rutetid.
Frank siger
Det eneste interessante i denne artikel er vel at det igen er lykkes insideflyer at fjerne nok detaler til at få en ellers negativ rapport til at fremstå positiv. Prøv at læse tilsvarende artikel på check-in.dk https://www.check-in.dk/37-3-millioner-passagerer-hos-norwegian/. Læg bl.a mærke til at informationer som at Norwegian har øget antallet af sæder med 34 procent, mens salget kun blev løftet med 24 procent, hvilket gør at belægningen faldt fra 84,6 procent til 78,6 procent. Insideflyer undlader smart nok at nævne at salget kun steg 24 procent og at belægningen er faldet med 6 procent. Altsammen noget som lægger ekstra pres på en i forvejen stram økonomi.
Til sammenligning har SAS kun øget deres passager antal med 1,2% men de har øget deres belægning fra 80,8 til 81,8%
Min konklusion. SAS er godt på vej ud af deres problemer, mens Norwegian er på vej ind i tilsvarende problemer med overlydsfart. Hvis jeg skulle købe biletter hos Norwegian idag, så vil jeg sikre mig at jeg kan få pengene tilbage i tilfælde af konkurs.
Hej Frank,
Tak for din kommentar – den er vi glade for.
Vi er også enige om at Norwegian de har deres problemer med økonomien. Dette har vi også skrevet om flere gange. Senest i denne her omkring besparelser for 2 milliarder: https://insideflyer.dk/norwegian-spare-mindst-2-milliarder-norske-kroner-2019/
Denne artikel var udelukkende et fokus på at der trods alt er 37 millioner som har rejst med Norwegian i 2018. Det gør det til det faktum at Norwegian nu er det største flyselskab i Norge. En position som SAS har haft stort set altid. Dertil en kommentar til dit link til Check In – Vi følger selvfølgelig også med hvad andre medier skriver, så vi er bestemt klar over hvad Check In har skrevet om samme.
Med hensyn til økonomien så forventer, ligesom mange andre medier, at Norwegian er i pengenød rent cash flow mæssigt. Jeg regner også personligt med at vi ser dette komme frem her i 2019 – måske meget snart reelt. Priserne på langruterne som Norwegian flyver på til USA især er under heftigt prispres fra f.eks. BA (og flere andre i SkyTeam og Star Alliance). De forsøger helt sikkert at undgå at Norwegian sælger billetter og dermed kommer til at mangle flere penge i kassen.
Så et opkøb eller konkurs er på trapperne – der er dog ikke noget faktuelt på det endnu og før der er dette, så vil vi ikke spekulere for meget på det.
Hilsen
Henrik Olsen
Det er jo relativt nemt at nå 37 mil. passager, når man expander for lånte penge, som Norwegian gør. SAS har til sammenligning ikke øget antallet af fly de sidste par år. Tværtimod har de taget et lang distance fly ud af produktion. Den eneste kapasitets forsøgelser der pt. sker hos SAS er de ekstra sæder, når et ældre fly bliver erstattet med et nyt. Med andre ord. SAS har ikke nogen expansions strategi pt. så det vil have været en KÆMPE overraskelse hvis de havde nået 37 mill. passager, men på trods af reduceret langdistance kapacitet og kun lille shorthaul kapacitets forsøgelse har SAS alligevel formået at få flere passager og højre belægning. norwegian har kun formået at få flere passager på en måde som går udover belægningen, og dermed lønsomheden.
Personligt vil jeg heller flyve med et selskab hvor jeg ikke behøver bekymre mig konkurs forsikring.
Min pointe med mine indlæg er dog ikke at jagte norwegian, men at gøre jer opmærksom på at jeres jounalistiske stil gør jer utroværdige. Når i så tydeligt farver alle artikler om norwegian rosen røde og undlader væsentlige negative detaljer, så kommer jeg i tvivl om hvorvidt jeg kan stole på jeres anmeldelser af hoteller, lounger, fly rejser etc. Er disse også bare betalt skønmalerier, eller er de objektive anmeldelser. Pt. er jeg holdt op med at læse dem, da min fornemmelse er at det for det meste bare er betalt reklame. Det gider jeg ikke spilde tid på.