Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der er godt nyt for rejselystne danskere samt rumænske studerende og lønmodtagere i Danmark. 1. september begynder det ungarske lavprisselskab Wizz Air at flyve mellem Billund og Timisoara i det vestlige Rumænien. De to ugentlige afgange passer med en forlænget weekend.
Med den nye rute, får Wizz Air 4 ruter fra Billund til Rumænien da selskabet allerede flyver til hovedstaden Bukarest, Cluj-Napoca i det nordlige Rumænien (Transsylvanien) og Iasi i den østlige del af landet.
Aftenture med sen ankomst i Rumænien
Ruten til Timisoara har 2 ugentlige afgange, onsdag og søndag (andre danske medier har skrevet, at afgangene er tirsdag og lørdag – men som det ses nedenfor sælges billetterne altså til onsdag og søndag). Flyet starter fra Wizz Airs base i Timisoara kl. 19.15 og efter 2½ time lander det i Billund 20.45 (der er en times tidsforskel mellem Danmark og Rumænien). Det returnere fra Billund 21.15 med en noget sen ankomst efter midnat (00.35). Det vil give 4 hele dage i Timisoara. Jeg synes personligt, at 4 dage nok er en dag for mange til en forlænget week-end. Men under alle omstændigheder kan man nå en hel arbejdsdag om onsdagen, før turen går til Timisoara.
Billige billetter
En søgning foretaget 17. januar viser, at man på jomfrurejsen kan få billetter fra Billund til 309 kroner og returbilletten 3 dage senere kan erhverves for blot 189 kroner. Medlemmer af Wizz Airs discount club kan få billetterne billigere. Det koster 29,99 euro per år at være medlem af klubben. Til gengæld får medlemmerne mindst 10 euro rabat på billetterne og 5 euro rabat på bagage. Så hvis man forventer flere ture med Wizz Air, kan et medlemskab betale sig.
Hvad kan man se i Timisoara?
[googlemaps https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m18!1m12!1m3!1d2851023.2867133785!2d18.97486415263077!3d45.7470875795274!2m3!1f0!2f0!3f0!3m2!1i1024!2i768!4f13.1!3m3!1m2!1s0x4745677dcb0fb5a7%3A0x537faf6473936749!2zVGltaciZb2FyYSwgUnVtw6ZuaWVu!5e0!3m2!1sda!2str!4v1547780694817&w=600&h=450]
Pressemeddelelsen fra Billund lufthavn beskriver Timisoara som en charmerende by i det vestlige Rumænien, med en fantastisk arkitektur og et livligt kulturliv – Østeuropas Wien. Byen er året rundt hjemsted for både musicals og teaterforestillinger samt kunstgallerier og museer, og kaldes ofte for “Lille Wien”.
Timisoara er bygget omkring en gammel romersk fæstning og gennem årtierne har mange forskellige kulturer haft indflydelse på byen, hvilket netop kommer til udtryk i byens særlige arkitektur. Byen byder desuden på mange offentlige pladser og frodige grønne områder. Alt dette kan let udforskes til fods, men du kan også blot hoppe på en sporvogn, som kører hyppigt i byen.
Besøger du monumenterne i hjertet af byen, finder du nogle fantastiske panoramaudsigter, mens de mange blomsterfyldte parker rummer idylliske steder til en pause fra din sightseeing.
Wizz Airs base i Timisoara
Wizz Air vil til september allokere endnu en Airbus A320 til selskabets base i Timisoara. Basen vil dermed nå op på at have 3 fly, som vil servicere 19 ruter. Når flyet leveres i september begynder Wizz Air også at flyve fra Timisoara til Nürnberg og Karlsruhe/Baden-Baden i Tyskland samt Doncaster/Sheffield i Storbritannien.
Skriv et svar