Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS starter året op med at gøre klar til en ny gang 2 x EuroBonus point kampagne for blandt andet de kunder med et SAS EuroBonus Mastercard Premium. Det sker i weekenden før Valentines Day.
Weekenden du kan optjene dobbeltpoint på alle køb er fra den fredag den 11. februar 2022 og til og med søndag den 13. februar 2022. Valentines Day ligger den 14. februar 2022, så om mandagen.
Hvor du normalt optjener 50 Ekstrapoint per omsat 100,- kroner, så får du denne weekend 100 Ekstrapoint per omsat 100,- kroner.
Så det er bestemt værd at købe ind til Valentines Day i denne weekend eller købe din næste rejse, da det giver ekstra mannge EuroBonus point på din konto.
Tilmeld dig senest 28. januar på det link som SAS i øjeblikket sender ud til deres medlemmer, så får du en bekræftelse via mail på at du er registreret til doobeltpoint kampagne.
Hvad er kampagnen værd?
Mange på InsideFlyer har tidligere vurderet, at EuroBonus point er 7 – 10 øre værd. Det betyder, at dine EuroBonus point på et Premium kort i kampagne perioden svarer til en rabat på
- 2 – 3 % på køb i danske kroner
- 3 – 4 % på køb i udenlandsk valuta
- 3,5 – 5 % på køb på www.sas.dk
Hvis du værdsætter dine point til et andet beløb, kan du jo regne efter, hvor meget, du får ud af at bruge kortet i kampagne week-enden
Sådan optimerer du din pointoptjening
Du skal betale mest muligt med kortet i løbet af disse 3 dage som kampagnen varer.
Det er derfor oplagt at skubbe eller fremrykke betalingerne. Hvis du eksempelvis bor på hotel i udlandet, så betal din hotelregning i løbet af kampagnedagene. Lav gerne en a-conto indbetaling til at dække udgifterne til den resterende del af dit ophold. Det har jeg tidligere gjort.
Det er også disse dage, du skal
- Tanke dit rejsekort op
- Lave betalinger med MobilePay – og overføre penge med MobilePay (hvis betalinger trækkes på dit SAS EuroBonus Mastercard)
- Overføre penge til dine konti hos revolut eller paypal.
- Overføre penge til din spillekonto hos Danske Spil via dit MasterCard.
Måske kan du rykke dine betalinger af telefon, internet, avisabonnementer og alle andre tjenester, der afregnes via dit MasterCard. Alternativt kan du måske foretage ekstra indbetalinger på dine konti hos forskellige forretninger og webshops.
Endelig er det oplagt at købe gavekort hos SAS og i butikker. Det er naturligvis også denne weekend, du skal hamstre pakker med kroophold, biografoplevelser og den gode søndagsbrunch.
Du kan også handle hos nogle af de mange on-line butikker, som giver EuroBonus point. Men her skal du være opmærksom på, at din betaling skal registreres under kampagnen. Derfor anbefaler vi, at du handler fredag. Indkøb foretaget lørdag/søndag bliver muligvis først trukket på din konto, når varen bliver sendt om mandagen – og så får du ikke dobbelt point. Listen over on-line butikker finder du her
Skriv et svar