Nye award priser hos Flying Blue

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Under Flying Blue Reinvented kommer der til at ske store ændringer til loyalitetsprogrammet i de kommende måneder. Om få dage bliver optjening af miles baseret på billetprisen og ikke længere afstand af flyvningen. Også optjening af status ændres grundlæggende. Fra 1. maj bliver der flere award billetter tilgængelige, men også til nye priser.

Allerede i november kunne vi berette om nogle af de store ændringer, der kommer til at ske hos loyalitetsprogrammet for KLM og Air France. Omlægningen har fået navnet Flying Blue Reinvented, og noget tyder på, at programmet er gennemtænkt fra bunden. Fra den 1. april bliver optjening af miles ikke længere baseret på hvor langt du flyver, men på hvor dyr billetten er, og din elite status. For eksempel tjener et Ivory medlem 4 miles per euro, mens et Platinum medlem får 8 miles per euro. Også optjening af elite status bliver lavet helt om. Level miles vil være datid og fremover vil du optjene Experience Points (XP). Antallet af XP du optjener er baseret på afstanden og kabineklassen. Du kan læse alle detaljer i vores artikel om Flying Blue Reinvented.

Award billetter

Fra den 1. juni bliver også køb af award billetter lavet om. Den største ændring er, at prisen ikke længere afhænger mellem hvilke regioner du flyver, men mellem hvilke byer. Førhen kostede en billet mellem Billund og New York det samme som en billet mellem Billund og Los Angeles, eftersom begge byer er i Nordamerika. Fremadrettet vil der være forskellige priser for de to billetter.

En sammenligning af priser mellem forskellige destinationer, viser at der er stor forskel om prisen går op eller ned. For eksempel en enkel rejse til Barcelona fra København koster i dag fra 11.500 miles og fra 1. juni fra 8.000 miles i economy class. En tur i economy class til Dubai går derimod fra i dag 20.000 miles til minimum 21.500 miles. Du kan finde alle nye priser i Flying Blues Miles Calculator.

Alle sæder

En anden ændring, som bliver indført som led af Flying Blue Reinvented programmet, er at alle sæder på flyet bliver tilgængelig for køb med miles. Tidligere var kun en hvis mængde af sæderne tilgængelig som award billetter, men fremadrettet vil det være indtil det sidste sæde er solgt. Det betyder på den anden side, at miles prisen, ligesom kontantprisen, vil stige jo flere billetter på en bestemt afgang er solgt. De annoncerede miles priser er derfor fra priser.

Som nyt tiltag, bliver det også muligt at delbetale med miles og kroner og øre. Miles&cash gør det muligt, at købe din ønskede award billet, selvom du endnu ikke har optjent nok miles.

Den bedste måde, at bestille award billetter på er Promo Awards, hvor du kan bestille billetter med op til 50% rabat. Promo Awards kampagner vil også fremadrettet eksisterer, men i hvilken form er endnu ikke offentliggjort.

Konklusion

Som altid ved den slags grundlæggende ændringer, er der fordele og ulemper i det nye program. Det er en stor fordel, at alle sæder fremover kan bestilles som award billet. For mange er det også en god mulighed at kunne betale en del af en award billet med penge. Prisen for award billetter vil fremadrettet afhænge den præcise afgang mellem to destinationer. Om det er en fordel eller ulempe vil derfor afhænge af hvornår du vil rejse hvorhen.

Trackbacks & Pingbacks

  1. Nyt look og website for Flying Blue - InsideFlyer DK siger

    […] Ligesom vi har set hos andre loyalitetsprogrammer, er optjening af miles nu afhængig af billettens pris og ikke længere afstanden der flyves. Optjening af elite status sker fremover gennem Experience Points (XP) og ikke længere Level Miles. Antallet af XP afhænger rejseklassen og afstanden. Du kan læse alle detaljer i vores artikel om Flying Blue Reinvented. Fra 1. juni bliver det muligt at købe alle ledige sæder på en given afgang til point. Dermed følger også nye priserne for award billetter. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *