Officielt – Medlemsprogrammet Flying Blue bliver nu også baseret på hvor dyr flybilletten er

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flying Blue vil bliver markant forandret i 2018. Dette gælder både for optjeningen, brugen af de optjente miles, samt hvordan du kvalificerer dig til elite status i programmet fremadrettet. Flying Blue bliver fra næste år baseret på flybillettens pris. InsideFlyer var tilstede i dag, da dette blev præsenteret for omverden.

Flying Blue’s programdirektør, Derrick Merkus, kunne i dag fortælle InsideFlyer at dette her er “Flying Blue Reinvented” og det vil være lettere fremover at gennemskue optjening og brug af miles for medlemmerne.

I denne artikel  kigger vi netop nærmere på ændringerne, som træder i kraft den 1. april 2018.

Fra Award Miles til kun Miles

Ifølge Derrick Merkus, så er det “gamle” Flying Blue ikke transparent og klart. Det er især forskellen mellem Award og Level Miles, som har givet en del forvirring for de mange medlemmer. Som Derrick Merkus forklarer os:

Når du køber en flybillet, så har det ikke været klart for alle hvor mange Miles du reelt vil optjene. Dette ændre vi på nu.

I det nye program, så vil Award Miles (RDM) og Level Miles (EQM) blive splittet ad. Når det kommer til de antale Miles, der skal bruges til en bonusbillet, så kaldes de i fremtiden slet og ret “Miles”.

Som det har været forventet i et stykke tid, så vil antallet af Miles du optjener være baseret på prisen på flybilletten, samt det medlemsniveau du har i Flying Blue. Du vil derfor optjene baseret på denne tabel:

  • Flying Blue Ivory: 4 miles per €
  • Flying Blue Silver: 6 miles per €
  • Flying Blue Gold: 7 miles per €
  • Flying Blue Platinum: 8 miles per €

Antallet af optjente Miles bliver nu baseret på selve billetprisen minus skatter og afgifter. Du vil dog optjene Miles på den såkaldte “Carrier Imposed Surcharge (YQ)”. Hvis du booker en flybillet i en anden valuta end euro, så vil beløbet blive konverteret til euro i forbindelse med bookingen. Air France og KLM’s hjemmesiderne vil vise hvad du optjener på den enkelte billet.

Ovenstående setup gælder for alle afgange med et flynummer fra Air France, KLM, HOP! eller Joon. Hvis der er tale om flyvninger med Skyteam partnerne, så ved Flying Blue ikke hvor meget du har betalt for selve flybilletten. Derfor vil den nuværende distancebaseret optjening forsat gælde (ud fra den bookingsklasse der er valgt).

Udover optjening af Miles på flybilletter, så kan der også optjenes Miles på ekstrakøb, såsom bagage, mad, opgradering til en bedre klasse (for eksempel Economy Comfort eller Business Class).

Din nye balance vil blive konverteret en til en den 31. marts 2018, så den er klar den 1. april 2018.

Optjening af elite status og de nye Experience Points

Det gamle koncept med at medlemmet kunne kvalificere sig til næste elite status niveau i Flying Blue udelukkende baseret på antallet af flyvninger vil blive fjernet. I stedet for dette vil Flying Blue nu indføre et system kaldet “Experience Points” eller forkortet XP. XP vil udelukkende være baseret på følgende to ting:

  • Den faktiske afstand for ruten
  • Den faktiske rejseklasse (for eksempel økonomi eller Business Class)

Dette ligner det setup, som British Airways bruger i deres Executive Club kaldet Tier Points eller Club Points i Cathay Pacifics Marco Polo program.

Derrick Merkus påpeger at:

Vi værdsætter hver og en som flyver med os. Det nye system er helt klart mere transparent. Det er ikke længere nødvendigt at kigge på en Miles beregner for at se hvor tæt du nu er på næste elite level. Du behøver heller ikke vide hvilken bookingklasse du lige præcist har købt.

 

Ovenstående tabel er gældende for alle afgange opererede af Skyteam eller afgange hvor det er et Air France eller KLM flynummer.

Optjeningen af XP starter også per 1. april 2018.

Kvalification og ændring i medlemsperioden

For at kvalificere sig til næste elite niveau, så skal du optjene følgende antal af XP:

  • Silver: 100 XP
  • Gold: 180 XP
  • Platinum: 300 XP

Så da det nye setup starter den 1. april 2018, så betyder det også at optjeningsperioden ændre sig. I stedet for at have en fast periode som følger kalenderåret, så bliver det nu til at du får 12 måneder fra det øjeblik du opnår et nyt elite niveau (op eller ned).

Hvis du har flere XP’s, så flyttes de med over til det nye optjeningsår.

Soft Landing bliver bevaret, så du vil falde fra Gold til Silver og ikke helt ned til basismedlemsskabet.

Hvis du optjener til Gold status, så gælder dette reelt i 15 måneder. De 12 måneder plus 3 måneder indtil et nyt kort er sendt til dig.

For nye medlemmer af Flying Blue, så starter deres optjeningsperiode først efter den første flyvning er gennemført. Så det er ligegyldigt hvornår du melder dig ind.

Et eksempel:

Et Ivory medlem når 120 XP’s den 5. july 2018. Dermed bliver medlemmet opgraderet til et Silver medlemsskab for at have passeret det 100 XP’s, som var grænsen. Nu er medlemmet så Silver de næste 15 måneder.

For at beholde Silver, så skal medlemmer i løbet af de næste 12 måneder optjene 100 XP’s igen – dog fratrukket de 20 XP’s, som var i overskud fra sidste periode.

Som vi kender til det nu er der ikke foretaget noget ændringer i de fordele du har på de forskellige niveauer.

Selve konverteringen

De første 3 måneder af 2018 er forsat i det nuværende program.

Elite status, som er optjent inden den 31. marts 2018 vil bliver overført per 1. april 2018. Dette gælder også for Level og Qualifying Miles. 1.000 Level Miles vil være lig med 5 XP’s og et segment vil være lidt med 7 XP’s. Det højeste antal XP’s vil være dette som gælder. Flying Blue forsikre at denne konvertering vil blive til medlemmets fordel.

Bonusbilletterne

Som nævnt i starten er det ikke kun optjeningen som ændre sig. Det gælder også for køb af bonusbilletter. Dette ændre sig først fra 1. juni 2018.

I det nye program vil det være muligt at booke ethvert sæde for Miles på flyvninger med Air France, KLM, HOP!, Joon eller Transavia. Der er derfor ikke nogen grund til længere at have problemet med tilgængelighed af bonusbilletter.

Selve prissætningen vil blive mere dynamisk. På hver rute vil der være en start pris i Miles. Som med almindelige billetter, så kan denne pris stige hvis der for eksempel er stor efterspørgsel. Dette giver klart bedre mulighed for at finde og booke en bonusbillet, men det giver også dyrere bonusbilletter på de mest populære ruter og populære perioder på året.

Vi får se hvordan denne tilgængelighed og prissætning kommer til at se ud når vi nærmer os 1. april 2018.

Promo Awards forsætter

De populære bonusbilletter, som frigives i Promo Awards kampagnerne forsætter. Der vil dog kommer mindre ændringer i destinationer og den pris de koster.

Prisen vil være den normale startpris på en bonusbillet på en rute. Dertil fratrækkes så en procentdel, som er det vi kender i dag.

Miles and Cash koncept kommer

Som noget helt nyt, så kommer Flying Blue med et Miles and Cash koncept. Dette starter fra 1. juni 2018.

Med Miles and Cash, så kan du vælge at betale enten 12,5% eller 25% af Miles prisen med kontanter. Prisen varierer, men vil altid være billigere end at købe Miles direkte.

Booking af bonusbilletter

Indtil den 1. juni 2018, så bruges den nuværende måde at booke bonusbilletter på. Dette gælder også for billetter der går ud over den 1. juni 2018. Helt frem til 12 måneder ude i fremtiden.

Efter 1. juni 2018, når det nye setup træder i kraft, så benyttes det nye system. Flying Blue vil op til denne dato komme med mere information og oplyse startpriserne for de forskellige ruter. Så det kan betale sig at være klar der for at kunne sikre sig de bedste priser.

Analysen

Når der sker så store forandringer i både optjeningen og brugen af Miles, samt hvordan du optjener din elite status, så kan det godt være svært at gennemskue om det nye program i realiteten er bedre end det nuværende.

Der er lige nu ikke noget klart svar. Vi tror på InsideFlyer at selve optjeningen ikke bliver så forskellig fra i dag. Du kan dog komme i situationer, hvor dit nuværende rejsemønster gør at du får et dårligere udgangspunkt. Det kunne være hvis du flyver meget og kun køber de billigeste økonomibilletter langt ude i fremtiden.

Det er også klart at vi endnu ikke kan sige noget om hvordan effekten af at bruge sine Miles bliver. Da prisen i øjeblikket er ukendt og i øvrigt bliver baseret på dynamiske priser, så kan dette også give en reelt deevaluering på bestemt ruter og tidspunkter på året.

En af de bedste måde at bruge sine Miles på i øjeblikket er at bruge dem på at købe flybilletter indenfor Europa i situationer hvor kontantprisen er høj. Der gav det god værdi at bruge Miles. Det kunne være i en situation, hvor du skal afsted og ved det kun et par dage før afgang. Dette eksempel er et af områderne, hvor vi forventer en ændring, som bliver dårligere end i dag grundet de dynamiske priser.

Lad os kigge på nogle eksempler

Amsterdam – Genéve for 99,- euro. Dette er den billigeste billet og du optjener i dag 25% af det minimale antal Miles, som er 750. Den reelle pris for billetten uden skatter og afgiver er 54,- euro. Så i det nye system optjener et Ivory medlem 216 Miles.

Amsterdam – Dubai for 650,- euro (booking class R og 25% optjening) har en reel pris på 400,- euro. Så i det nye system optjener du næste 16.000 Miles. Vælger du den billigeste økonomi billet, så optjener du kun 1.600 Miles i dag og endnu mindre i det kommende system grundet den lave billetpris.

Amsterdam – New York i World Business Class (booking class C). Billetprisen er på 6.534,- euro og den reelle pris er 6.100,- euro. Som Ivory medlem optjener du 12.736 Miles i dag og fra 1. april, så bliver dette til 24.400 Miles. For en billigere billet (booking class Z), så vil du med en billetpris på 3.784,- euro og en reel pris på 3.350,- euro optjene 13.400 Miles i dag, men kun 9.098 Miles fra 1. april 2018.

Så kort sagt. Køber du de dyre (full fare) billetter, så vil du i de fleste tilfælde set at du optjener mindre fra den 1. april 2018, Dette gælder endda også på en dyr Business Class billet (booking class Z). Dette gælder fordi billetprisen ikke er den samme og kan forbindes med den distance der flyves. For eksempel er der stor konkurrence på flyvninger til USA fra hele Europa, så derfor er disse ofte prissat lavere end afstanden reelt ville betyde. Dette vil du blive straffet for fra den 1. april 2018.

Kvalifikation til elite status

Hvis du primært rejser inden for Europa i økonomi klassen, så skal du have enten, 20, 36 eller 60 flyvninger for at nå enten Silver, Gold eller Platinum status. I forhold til det nuværende, så det det en øgning for Silver og Gold.

Rejser du på de korte langruter til for eksempel Dubai, så er det 13, 23 eller 38 flyvninger for at opnå Silver, Gold eller Platinum.

Rejser du på de længste langruter til for eksempel USA, så er det nok med 5 returflyvninger for Silver, 9 for Gold og 15 for Platinum.

For os danskere vil det faktisk blive mere attraktivt, da vi får en bonus ud af at skulle skifte fly i enten Amsterdam eller Paris. På den måde får vi flere flyvninger ind. Så fra København til Beijing via Amsterdam, så skal du kun bruge 3 returflyvninger i stedet for de 5 for at sikre dig Silver.

For indenrigsflyvninger optjenes 2 XP’s og det giver god mening når der kigges på afstandene i Frankrig og Italien.

Konsekvenser for de som hidtil har kvalificeret sig via Miles

For at se effekten af XP’s for dem, som udelukkende har kvalificeret sig via antallet af Miles, så skal der kigges lidt på elite status og XP’s på de forskellige ruter. Vi har prøvet at lave nedenstående oversigt (baseret på flyvninger fra Amsterdam):

Geneva 25% 50% 75% 100% 250% XP XP EBC
Silver 134 67 45 34 14 20 7
Gold 214 107 72 54 22 36 12
Platinum 374 187 125 94 38 60 20

 

Dubai 25% 50% 75% 100% 125% 150% 175% XP Eco XP WBC
Silver 32 16 11 8 7 6 5 13 5
Gold 50 25 17 13 10 9 8 23 8
Platinum 88 44 30 22 18 15 13 38 13

 

New York 25% 50% 75% 100% 125% 150% 175% XP Eco XP WBC
Silver 28 14 10 7 6 5 4 10 4
Gold 44 22 15 11 9 8 7 18 6
Platinum 77 39 26 20 16 13 11 30 10

 

Shanghai 25% 50% 75% 100% 125% 150% 175% XP Eco XP WBC
Silver 19 10 7 5 4 4 3 9 3
Gold 29 15 10 8 6 5 5 15 5
Platinum 51 26 17 13 11 9 8 25 8

Så på kortere flyvninger bliver det lettere at kvalificere sig ved hjælp af XP’s i forhold til det nuværende Level Miles koncept. Dette er dog formodentlig ikke ret mange passagerer, som får den fordel.

På de kortere langruter, så vil det være lettere at kvalificere sig for de passagerer, som rejser på billetter, som hidtil kun har optjent mellem 25-50% af de reelle Miles. Lige nu ser det ud til at de passagerer, som køber de dyreste billetter i økononi, faktisk skal rejse mere for at kvalificere sig. For rejsende i Business Class skal der færre rejser til.

Det samme gælder for de længste langruter. 2 returrejser i Business Class er nok til at få Silver status.

Til slut

Der er ikke nogen tvivl om at Flying Blue er blev genopfundet. Ændringer er mange og rammer stort set alle områder af programmet. Det var forventet at Flying Blue ville blive et bonusprogram baseret på omsætning, men med de mange andre ændringer, så betyder det nok at det er slut med såkaldte Mileage Runs for at opnå status. Dette skyldes at du for eksempel selv på en kampagnebillet i Business Class vil optjene færre Miles i fremtiden.

At skifte fra Level Miles og Qualifying Flight og over til XP’s betyder en forbedring for de som rejser på de billigste økonomi billetter og i World Business Class. De som benytter sig af de dyreste økonomi billetter fordi de planlægger sent og firmaets rejsepolitik kræver dette får mindre ud af det med det nye system.

Omkring prisen og tilgængeligheden for bonusbilletterne, så må vi vente til slutningen af første kvartal. Der kommer de første startpriser og vi kan også se hvordan tilgængeligheden er før startpriserne sættes op.

En klar forbedring er at der kommer en Miles and Cash mulighed. Dette kan være ganske attraktivt, men igen det afhænger af prisen for de Miles, som skal købes.

En klar positiv ting er at Flying Blue har givet meget god tid til at medlemmerne kan forberede sig bedst muligt. Så er du i tvivl, så har du tid nok til at booke bonusbilletter til den nuværende pris.

Du kan læse mere om det nye program på denne specielle Flying Blue side:

explorefurther.flyingblue.com

 

 

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *