Nyt dansk hotel på vej – ESS Group bringer Rox Resort til Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I 2019 overtog ESS Group Marienlyst Strandhotel og etablerede dermed sin første danske destination.

Selvom flere danske projekter ikke oprindeligt var en del af planen, er nogle muligheder simpelthen for gode til at lade passere. Dette har åbnet døren for spændende nye udviklinger i Danmark.

En sådan mulighed opstod i Køge, hvor det nye Rox Resort kommer til at ligge direkte på stranden med udsigt over Køge Bugt, kun 20 minutters kørsel fra København. Resortet åbner sommeren 2025.

Vi har fra start følt os hjemme i Danmark. Vores koncept falder i danskernes smag, og derfor har det været naturligt for os at udforske flere muligheder. Vi er derfor meget stolte af, at vi snart kan klippe snoren på vores 15. destination i Køge.

Jonas Stenberg, CEO i ESS Group.

Internationale ambitioner

Stenberg uddyber, at Rox Resort bliver et strandresort af højeste internationale klasse:

Vi har hentet inspiration fra Marienlyst, men også fra det, vi har skabt i Sverige med destinationer som Ystad Saltsjöbad, Hotel Pigalle i Göteborg og Ellery Beach House i Stockholm. Rox Resort vil kombinere det bedste fra vores tidligere erfaringer med nye, innovative ideer.

Jonas Stenberg, CEO i ESS Group.

Rox Resort bliver et elegant og indbydende resort, der skaber en følelse af hjemlig hygge. Inspirationen til designet hentes blandt andet fra Hong Kong og England, hvilket vil give resortet en unik karakter.

Udsigt over Køge Bugt fra poolterrassen

Højdepunkterne på Rox Resort er mange, men et højdepunkt, der helt sikkert vil skille sig ud, er udendørspoolen på tagterrassen, som tilbyder en storslået udsigt over Køge Bugt, man ellers skal lede længe efter. ”Vi er allerede forelskede i stedet, og vi håber, at københavnerne, Køge by og hele oplandet vil sætte lige så meget pris på det, som vi allerede gør,” siger Stenberg.

Førsteklasses faciliteter

Rox Resort vil derudover blandt andet tilbyde:

  • 158 dobbeltværelser
  • 8 mødelokaler med kapacitet til 400 personer, hvoraf det største kan rumme op til 190 personer
  • En pool club med tre pools, herunder en på tagterrassen
  • Flere restauranter og barer

Aktiviteter og udendørsområder

De udendørs faciliteter vil inkludere padel- og fodboldbaner, flere terrasser og en hyggelig gårdhave med mulighed for at spille petanque eller blot nyde den smukke have, der omkranser hotellet.

Fokus på energieffektivitet

Rox Resort bygges med en høj standard for energieffektivitet og bliver et af Danmarks mest energieffektive resorthoteller.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *