Nyt samarbejde mellem Etihad og Air Europa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air Europa og Etihad har indgået et partnerskab omkring deres respektive frequent flyer-programmer. Medlemmer af Air Europa SUMA-programmet kan nu optjene og bruge miles på Etihad-flyvninger, også i First Class.

Air Europa er medlem af Skyteam Alliancen, som også tæller KLM, Air France og Delta Airlines blandt medlemmerne. Det spanske selskab brugte tidligere Flying Blue som loyalitetsprogram, men startede deres eget SUMA program for nogle år siden.

For medlemmer af SUMA programmet tæller miles fra Etihad også for at kvalificere sig til elitestatus. Awardbilletter kan kun bookes over telefon og kan ikke refunderes. Air Europa har allerede codeshare aftaler på flere EY-flyvninger.

Også Etihad Guest medlemmer kan fremover spare og bruge miles på Air Europa-flyvninger. Hos Etihad Guest tæller Air Europa-flyvninger ikke for elitestatuskvalifikation. Derudover er en række bookingklasser blevet udelukket fra optjeningen. Partnersiden til Etihad Guest, med de procentsatser du kan tjene, findes her (klik). SUMAs tabellen finder du her.

Etihad flyver dagligt til Madrid og videre til mange destinationer i verden fra hjembyen Abu Dhabi. Ud over et indenrigsnetværk i Spanien og mange destinationer i Europa, flyver Air Europa også til et stort antal destinationer i Central- og Sydamerika.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *