Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
2024 er lige om hjørnet, det er juletid og mange fejringer finder sted. Jul og nytår er højtider tiltænkt familietid med gode og afslappende stunder, men det er samtidig en meget travl tid på året for de fleste, da der følger mange forpligtelser, sociale sammenkomster og ikke mindst madlavning i højtiden.
Så hvis du har lyst til at komme væk fra jule- og nytårsræset, og få en udsøgt madoplevelse, hvor du ikke behøver at være den, der handler ind og tilbereder festmåltidet, så vil du kunne lade dig inspirere af nogle af de bedste destinationer for fine dining ifølge data fra globale rejsende på Booking.com. Hvilken bedre måde at fejre nytår end med en fantastisk middagsoplevelse?
Mest anbefalede byer for fine dining verden over ifølge Booking.com:
- Rom, Italien
- Barcelona, Spanien
- Madrid, Spanien
- Prag, Tjekkiet
- Tokyo, Japan
- Istanbul, Tyrkiet
- Bangkok, Thailand
- Dubai, Forenede Arabiske Emirater
- Firenze, Italien
- London, Storbritannien
Rejser du til nytår, kan det være godt at være opmærksom på nogle særlige nytårstraditioner og tips til fejringen, på nogle af destinationerne
Hvis du rejser til Rom eller Firenze til nytår, er det godt at vide, at italienerne har en særlig tradition for at bære rødt undertøj nytårsaften, da det angiveligt vil bringe held og lykke i det nye år.
Hvis du fejrer nytår i Spanien, kan du deltage i “Las doce uvas de la suerte”-traditionen, som går ud på at spise 12 vindruer ved midnat for held og lykke for hver måned i det kommende år.
Når du fejrer nytår i Tyrkiet, kan du opleve traditionen med at smadre et granatæble foran dit hjem. Denne skik formodes at bringe dig held i det nye år, da granatæblet er et symbol på velstand og overflod. Det er desuden en fin gestus at give dine venner og familie et granatæble til nytår.
Derudover, hvis du rejser til London for en nytårsoplevelse, kan du tage en tur forbi South Bank tæt på Big Ben for at se det storslåede midnatsfyrværkeri og deltage i festlighederne.
Dubai byder også på fantastiske fyrværkerioplevelser. Du kan fra skyskrabernes mange udsigtsposter se de store fyrværkerishows, der blandt andet finder sted i Downtown Dubai ved Dubai-fontænen nær Burj Khalifa og Atlantis, The Palm.
Kilde: Pressemeddelse
Foto: Pixabay
Skriv et svar