Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM introducerer nye billettyper på flyvninger til USA og Canada. De billigste billetter tillader kun håndbagage.
Konkurrencen på flyvninger mellem Europa og Nordamerika er hård. Nu melder også KLM sig ind i rækken af selskaber der tilbyder billetter på tværs af Atlanten uden indchecket bagage. For kort tid siden, startede Lufthansa en prøveperiode med “Hand luggage only” billetter med priser helt ned til 2.000 kroner. For et par dage siden, blev SAS Go Light annonceret med samme princip.
KLM ensretter hermed prisstrukturen til Nordamerika med strukturen indenfor Europa. Der bliver tre billettyper: Light, Standard og Standard+. Fleksibiliteten og indchecket bagage afhænger af den valgte type. Det er første gang KLM introducerer billetter uden indchecket bagage på interkontinentale ruter. Også Air France, Delta Airlines og Alitalia vil overtage prisstrukturen som deltagere i deres transatlantiske joint-venture. Selskaberne håber dermed at kunne appellere til budget-mindede passagerer og holde konkurrenterne på afstand.
Light, Standard og Standard+
I en Light billet er kun håndbagage inkluderet. Passagerer, som har bestilt en Light billet, men senere alligevel vil tage en kuffert med, kan tilkøbe bagage. Det vil være dyrere sammenlignet med en Standard billet. Flying Blue Ivory medlemmer får stadig rabat. Det vil koste €150 at ændre en Light billet og den kan ikke annulleres.
I en Standard billet er der, som før, inkluderet et styks bagage på maks. 23kg. Øvrige vilkår om ændring og annullering er de samme som for en Light billet.
Med en Standard+ billet kan passagerer ændre billetten følge billetvilkårene; gratis eller mod betaling.
Service ombord ændres der ikke ved. Også antallet af Flying Blue miles der optjenes er ens uanset billettype.
Flying Blue Elite
Flying Blue Elite medlemmer, Silver, Gold og Platinum, får stadig et styks ekstra bagage ovenpå den bagage der er inkluderet i billetten. På en Light billet må du derfor stadig tage et styks bagage med, og to styks ved en Standard(+) billet.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl
[…] helt derned. Priser på omkring de 2.000,- kroner vi har set har været med f.eks. Lufthansa og KLM. Grunden til at vi ikke tror SAS kommer med samme priser er at SAS har direkte ruter fra København […]