Oktoberfest hos Lufthansa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den store årlige oktoberfest i München bliver desværre aflyst i år. Men Lufthansa holde traditionen i hævd og markere den store folkefest.

Personlet på udvalgte fly vil igen i år være iført uniformer der er inspireret af folkedragterne: Mændene vil være i Lederhosen og damerne dirndl, som kjolen kaldes. Lufthansa starter fejringen den 22 september på flyet fra München til New York / Newark. Kabinepersonalet vil betjene passagererne i uniformer, der er inspireret af folkedragterne. Også hos Lufthansa CityLine vil man se kabinepersonalet i den specielle uniform. Det sker i perioden fra 21. til 25. september på fly fra München til København, Helsinki, Manchester, Berlin og Wien samt til feriedestinationerne Santorin og Sylt.



Oktoberfesten er en store tysk folkefest. Den blev holdt første gang d. 17. oktober 1810 i München. Der blev holdt et stort hestevæddeløb for at fejre brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese. Det blev så stor en succes, at væddeløbet blev gentaget hvert år. Dermed var traditionen grundlagt.

Festen er over årene blevet flyttet frem til at starte i september – og den varer også længere end blot en enkelt dag. Sidste år blev den besøgt af flere end 6 millioner mennesker – også mange udlændinge (hovedsageligt fra Italien, USA, Japan og Australien). I år skulle festen have været holdt fra lørdag den 19 september til søndag den 4. oktober.

Lang tradition hos Lufthansa

De første flyvninger i uniformer inspireret af folkedragter fandt sted allerede i 1957. I 2006 blev ideen taget op igen. Den første flyvning gik til New York. Siden da har Lufthansas besætning fløjet til 25 destinationer i folkedragterne: Europa samt til Kina, Japan, Indien og USA.

Uniformerne til Lufthansas besætning blev designet af kostumespecialisten Angermaier. Stewardessernes Oktoberfest-dirndl er mørkeblå med et sølvgråt forklæde. Mændene har korte læderbukser med en mørkeblå vest.

Det har også været en tradition, at Lufthansas medarbejdere med passagerkontakt i Terminal 2 har brugt uniformerne inspireret af Oktoberfesten.

Oktoberstemning i loungen

Der har også været tradition for oktober stemning i Lufthansa Lounger i München. Der bliver serveret typiske bayerske retter som Leberkäs (en slags farsbrød) samt kål- og kartoffelsalat. Det hele kan naturligvis skylles ned med den øl, der også serveres på Oktoberfesten.

I september serverer Lufthansa ørred og bayerisch creme (en slags traditionel budding) om bord på Business Class. Det er også muligt at nyde en weissbier på flyet.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *