Oneworld statusmedlemmer kan nu besøge Star Alliance Lounge i Los Angeles (LAX)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Denne mulighed havde vi ikke set komme, men pandemien laver spændende partnerskaber og dette er en af dem. Star Alliance lounge i Tom Brady International Terminal i Los Angeles er i øjeblikket åben for oneworld statusmedlemmer.

I øjeblikket er den ellers populære oneworld lounge i Los Angeles, styret af Qantas, lukket. Det har den været siden marts måned 2020. Da Qantas kun lige er begyndt at flyve igen, så er der sikkert lidt tid endnu før den åbner op.

Der er gode muligheder for mad og drikke i Star Alliance loungen i Los Angeles – især ud fra standarden i Nordamerika. Foto: Henrik Olsen

Derfor er der lavet et spændende samarbejde og da oneworld Los Angeles Lounge i Tom Bradley International Terminal 5 fortsat er lukket, så er det fortsat muligt for oneworld Sapphire og Emirald statuskunder (uanset rejseklasse) at besøge en Star Alliance lounge.

Se mere her om oneworld loungerne i Los Angeles.

Så skal du til Los Angeles og rejser med British Airways, så er der en spændende mulighed for at besøge, efter vores mening, en af de bedste Star Alliance lounger i hele Nordamerika.

Der er et stort og lækkert udendørsområde ifm. loungen. Foto: Henrik Olsen

Vi forventer ikke at denne mulighed varer ved, da oneworld helt sikkert vil genåbne deres egen lounge og sikkert også Qantas vil åbne deres lounge igen. Men lige nu er det en god mulighed.

Denne mulighed har været tilgængelig siden i hvert fald midten af oktober – vi har bare ikke været opmærksom på dette siden så få har rejst. Det var en kommentar fra en læser, som gjorde opmærksom på denne mulighed efter en flyvning med British Airways hjem fra Los Angeles.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *