Oslo: Scandic Sjølyst bygger til og renoverer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Efter en omfattende renovering og udvidelse åbner Scandic Sjølyst igen. Hotellet ligger 5 kilometer fra Oslos centrum og har fået 88 nye værelser, et stort kursus- og konferencelokale og et helt nyt restaurantkoncept.

Den nyrenoverede Scandic Sjølyst er centralt beliggende midt i Skøyen i det vestlige Oslo. Blot fem minutters gang fra hotellet, og du er væk fra storbylivet og kan nyde naturens vilde blomster langs vandrestien på vej til Bygdøy og fjorden. I de senere år har der været meget byggeri på hotellet. Nu kan personalet endelig byde både gamle og nye gæster velkommen til et nyt og større hotel.

Med den nye Scandic Sjølyst ser vi frem til at kunne tilbyde et top moderne hotel i fantastiske omgivelser på Skøyen. Hotellet har en unik beliggenhed med kort afstand til både Oslo centrum og naturoplevelser i Bygdøy. Lufthavnstoget stopper kun 200 meter fra hotellet. Målet er, at hotellet skal blive et samlingspunkt for både overnattende gæster og folk, der bor i området.

Svein Arild Steen-Mevold, administrerende direktør for Scandic Norge.
Hotellets nye Superior-room.

Efter udvidelsen kan Scandic Sjølyst prale med hele 305 værelser, hvoraf de 88 værelser er splinternye. Hotellet er blevet udvidet med i alt 5000 kvadratmeter og tilbyder nu et helt nyt møde- og konferencecenter.

Området har mange store virksomheder, der kræver plads til deres arrangementer, så vi vidste, at der var behov for øget kapacitet både for forretningsrejsende og for ferie- og fritidsrejsende. Derudover har mange virksomheder efterspurgt møde- og kursus faciliteter. Nu har vi en god mulighed for at tilbyde dette.

Theodor von Porat, General Manager Scandic Sjølyst

Nyt restaurantkoncept

Scandic Sjølyst har også benyttet lejligheden til at forny hele konceptet for hotellets to restauranter. Både hotellets gæster og områdets beboere er velkomne i restauranterne. I den nye restaurant på anden sal serveres Scandics prisbelønnede morgenmad. Der er plads til over 200 gæster til frokost og middag. Her kan man også holde store fester.

Restaurant Skabos Hage

Hotellets à la carte-restaurant, Skabos Hage, ligger i stueetagen. Tidligere lå Skabos Jernbanevognsfabrik på grunden, hvor hotellet nu ligger.

Tidligere var Skøyen et industriområde, og vi ønskede at henvise til stedets lokalhistorie. I restauranten kan du tydelige se disse referencer til fortidens fabriksbygninger: De rå mursten og de synlige rør under loftet. Farvevalget og de mange planter gør gæsterne opmærksomme på vores nærhed til naturen. Det er sjovt at have en historie at fortælle, og vi ønskede også at bringe denne fortælling ind i menukortets retter, der blandt andet er inspireret af de grønne omgivelser.

Theodor von Porat, General Manager Scandic Sjølyst

På pladsen uden for hotellet kommer en dejlig terasse med udendørs servering. Varmelamper vil sikre behagelige temperaturer, hvis det skulle blive lidt køligt.

Vi håber at blive et naturligt samlingssted for områdets beboere, og at restauranten vil være stedet, hvor naboerne mødes for at spise og hygge sig om aftenen.

Theodor von Porat, General Manager Scandic Sjølyst

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad og bragt på vores norske søsterside.

Foto: Scandic Hotels



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *