På tur med Garuda Indonesia

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er ikke mange flyselskaber i Indonesien, som er særlig godt kendt her på vores breddegrader. Og hvis de er kendt, er det sandsynligvis ikke for noget positivt. Heldigvis findes der ærlige undtagelser. Garuda Indonesia er et af i alt fire indonesiske flyselskaber som i det mindste har tilladelse til at flyve til Europa.

Tidligere i år blev Garuda Indonesia medlem af Skyteam-alliancen, hvilket måske ikke er så overraskende. Alliancepartneren KLM er jo en dominerende kraft, og Indonesien var under hollandsk herredømme frem til 1945. Indonesien var for øvrigt en del af KLMs første langdistancerute, hvor Jakarta på øen Java var slutdestinationen. KLM begyndte med flyvninger dertil i 1924 med en Fokker Trimotor. Indonesien og Holland har på den måde meget fælles historie, og så er det jo i og for sig naturligt, at samarbejdet fremover også indebærer mere samarbejde i luften.

Men nu skulle jeg hverken flyve interkontinentalt eller med Fokker Trimotor. Jeg skulle flyve indenrigs i Indonesien med Garuda, med flytypen Boeing 737.

Jeg har faktisk fløjet to indenrigsture med Garuda Indonesia, men siden den ene flight havde en flyvetide på under 25 minutter, vælger jeg at skrive om begge ture samlet.

Skytrax har tildelt Garuda Indonesia hæderspriserne “Verdens bedste økonomiklasse” og “Verdens bedste kabinebesætning”, så det var jo med en vis forventning, at jeg tog fat på disse to ture.

Igen, stor tak til PATA, som arrangerede dette!

Som en lille personlig ansvarsfraskrivelse, så var denne tur første gang, jeg har bevæget mig uden for Europa og USA, og man kan vel derfor antage, at mine lidt småhysteriske observationer bærer præg af dette. Men alt var altså fint, til trods for nogle eksotiske indslag undervejs.

Vores fly på vej mod gate i Lombok
Vores fly på vej mod gate i Lombok

Læg mærke til passagererne nederst på billedet. De var på vej til et Lion Air Wings fly, som stod på den anden side af Garudas gate. Det er jo ikke særlig farligt at gå tæt på et rullende fly.

Den eksotiske rejse var i gang. Men vi kan jo begynde med begyndelsen.

Lombok (LOP) – Denpasar, Bali (DPS)

Vi ankom til den relativt nye terminal (færdigbygget i oktober 2011) i lufthavnen i Lombok godt to timer før planlagt afgang. Først måtte vi scanne al bagage, før vi kunne komme ind i afgangshallen. Der fik vi checket ind og sendt bagagen af sted.

Derefter tog vi en rulletrappe et niveau op og var inde i afgangshallen. For enden af afgangshallen var der et skilt, som indeholdt ordet “lounge”, så vi gik derhen. Bagefter har jeg prøvet at finde information om denne lounge på lufthavnens hjemmeside, men uden held.

I hvert fald tilbød loungen gratis og forholdsvis stabilt wifi, og den havde et lille udvalg af snacks og drikkevarer. Der var eget rygerum med en stor blæser i den ene ende af loungen. Ganske eksotisk! På den lidt mindre hygiejniske side, så delte toiletterne og køkkenet indgangsdør. Det er vel unødvendigt at præcisere, at jeg derfor ikke spiste noget i loungen.

Det kostede godt 90.000 at komme ind i loungen. Ikke kroner, men indonesiske rupiah, svarende til ca. 45 kroner.

Efterhånden nærmede tiden for boarding sig, og vi gik mod vores gate. Der blev også sikkerhedskontrollen gennemført. Vel inde ved gaten stod vi og ventede på boarding.

Og vi ventede.

Og ventede.

Til sidst tog en dame sin megafon frem og råbte ud over terminalen, at flyet til Bali var lidt forsinket. Grundet… tja… flyet var faktisk ikke landet i Lombok endnu.

Da vi var enige om, at det var noget upraktisk at boarde et fly, som endnu ikke var ankommet, slog vi os til ro med at stå. For alle 10 siddepladser var optaget.

Lion Air ATR
Lion Air ATR

Uagtet kulturforskelle, da Garuda-flyet ankom, var det straks på tide at gå om bord.

Garuda Indonesia har boarding efter sæderækker, og det fungerede, ikke overraskende, utroligt dårligt. God idé, dårligt gennemført. Men det kan jeg nok ikke klandre Garuda for. Passagererne strømmede til gaten, da boarding blev annonceret, som en flok hvepse efter søde sager.

Vi maste os gennem folkemængden og kom efterhånden om bord, efter at boarding pass og pas var blevet checket en ekstra gang.

Ombordstigning
Ombordstigning

PK-GFY, en 2013-model Boeing 737-800, stod klar til at tage os med til Bali.

Vi blev budt velkommen i døren af to smilende flyværtinder i lange kjoler. De checkede boarding pass og sendte os ned ad midtergangen.

Til række 40.

Men ifølge sædeoversigten på Garudas hjemmeside, så begynder økonomiklassen på række 21. Så det var vel ikke helt galt alligevel.

Garuda Indonesia har i alt 156 sæder om bord på sine 737-800-maskiner, hvor 12 sæder er i en 2-2-konfiguration i business class og 144 sæder i en 3-3-konfiguration i economy.

Boarding set fra sæde 40B
Boarding set fra sæde 40B

Ja, du læste rigtigt. Det var ingen trykfejl eller forsøg på humor. Mit sæde på denne korte tur var 40B, et rigtigt midtersæde!

Som billedet viser, var vi heldige at flyve med en 737 med Sky Interior. Maskinen var virkelig lækker indvendig, og alle havde personlig skærm i sæderyggen foran.

Flyværtinderne kontrollerer kabinen før afgang
Flyværtinderne kontrollerer kabinen før afgang

Efterhånden var alle kommet om bord, og alle sæder var fyldt. Var var klar til det 25 minutter lange hop over til naboøen Bali. “Captain speaking” fortalte lidt om flyveforholdene og så videre, og vips var vi af sted.

Sikkerhedsdemoen blev gennemført på videoskærmene, mens flyværtinderne (udelukkende kvinder på denne flyvning) stod i midtergangen og holdt øje med os. Da videoen sluttede med “Thank you for your attention”, bukkede alle flyværtinderne simultant med en wai-hilsen, men håndfladerne mod hinanden.

Indonesisk og engelsk på skiltene om bord
Indonesisk og engelsk på skiltene om bord
Efter afgang fra Lombok, i solnedgang
Efter afgang fra Lombok, i solnedgang

Afgangen var cirka 20 minutter forsinket, men med så kort flyvetid lå vi til at ankomme til tiden i Denpasar.

Få minutter efter afgang blev seat belt-skiltet slukket, og kabinepersonalet gik i gang med vogne og diverse.

Jaja, det bliver godt med et glas vand, tænkte jeg.

Men nej, vi fik serveret hver vores snack-box!

Garuda Indonesia indenrigs snack-box
Garuda Indonesia indenrigs snack-box

Indholdet var ikke noget særligt, men datomærkningen var nogle dage ud i fremtiden, så jeg tog chancen og proppede det i mig. Det, der ligner en bolle, var fyldt med noget, der minder om ristede løg, men som manglede enhver form for smag.

Kagestykket, eller hvad jeg nu skal kalde det, smagte for så vidt heller ikke af noget, så jeg spiste det i grunden kun, fordi jeg begyndte at blive lidt sulten efter at have sultestrejket i loungen.

Vandet smagte udmærket! Og der var en lille vådserviet til at tørre hænderne med, da måltidet var forbi.

Men jeg er ganske imponeret over, at serverede for en fuld 737-800 på så kort en tur! For vi havde næppe spist op, før de kom løbende gennem kabinen for at rydde op og gøre klar til landing.

Kabinepersonalet var for øvrigt meget hyggelige og talte udmærket engelsk.

Indflyvning mod Denpasar, Bali. Mount Agung, en 3000 meter høj vulkan kan ses under wingleten.
Indflyvning mod Denpasar, Bali. Mount Agung, en 3000 meter høj vulkan kan ses under wingleten.
Sky Interior kommer til sin ret, når det er mørkt ude og LED-lysene er tændt inde
Sky Interior kommer til sin ret, når det er mørkt ude og LED-lysene er tændt inde

Vi landede i Denpasar og taxiede til en gate uden bro. Der blev vi samlet op i busser, som kørte passagerer til henholdsvis transfer og bagagehallen.

Ankomst Denpasar
Ankomst Denpasar

Vi blev så kørt til bagagehallen, hvor alt var kaos. Der var mange mennesker, mange ankommende fly, og få bagagebånd til at fordele ankomsterne på. Desuden virkede hallen ikke ligefrem dimensioneret til disse menneskemængder, og air condition-anlægget var gået til ro for længe siden.

På grund af fejl-lastning af bagagen i Lombok, hvor transferbagagen ikke blev sorteret fra, så prioriterede mandskabet i Denpasar naturligt nok at få transfer-bagage fra hånden først. Det resulterede dog i, at vores bagage først kom 1 1/2 time efter at vi var landet. Langt fra optimalt.

Efter to fine dage på Bali gik turen videre til Yogyakarta på øen Java.

Denpasar, Bali (DPS) – Yogyakarta, Java (YOG)

En ny terminalbygning i Denpasar er snart færdig, men den er ikke taget i brug endnu. Vi fulgte skiltningen gennem nogle gange og åbne rum. Efterhånden viste det sig faktisk, at vi gik gennem den nye del – baglæns! Først gik vi gennem det, der skal være toldkontrol, derefter bagagehallen, før vi havnede i en provisorisk indcheckningshal. Der måtte vi først scanne bagage og alle ejendele og gå gennem en bip-bip-maskine.

Vi fik alle sammen checket ind, og bagagen blev mærket og afleveret. Så gik turen gennem sikkerhedskontrollen og ind i afgangshallen. Her blev der tid til at gå rundt og kigge i butikker, og jeg fik lidt mad – mad serveringen på forrige Garuda-flyvning godt plantet i bevidstheden.

Boardingtidspunktet nærmede sig, men der blev annonceret en forsinkelse på godt 30 minutter på grund af (ikke overraskende) for sent indkommende fly.

Men heldigvis har lufthavnen udmærket og gratis wifi, som jeg benyttede frem til boarding gik i gang.

Fornemt skilt
Fornemt skilt

Der var bus ud til vores fly med “Visit Indonesia”-reklame på.

PK-GFD, en 2010-model 737-800
PK-GFD, en 2010-model 737-800

Ombord i flyet blev vi ønsket velkommen at to smilende flyværtinder. Denne gang var mit sæde på række 25, altså fjerde række i economy. Flyet havde ikke Sky Interior, men der var personlige tv-skærme i sæderyggen foran.

Mit sæde, 25C, var ikke svært at finde, og jeg satte mig og bladrede i inflight-magasinet før afgang. Ellers var det meget det samme på denne flyvning som på turen fra Lombok til Bali.

Flyvetiden denne aften var beregnet til godt 1 time og 20 minutter. Efter en rolig udflyvning var vi på vej.

Der var selvfølgelig lidt bedre tid til servering på denne tur, men snack-boxen var den samme som på forrige tur. Indholdet var dog lidt anderledes.

Snack box
Snack box

Pizzabolle og roulade med jordbærgelé! Ikke ligefrem nogen gastronomisk højdespringer.

Efterhånden nærmede vi os Yogyakarta, og indflyvningen begyndte. Der var lidt turbulens, men ikke mere, end man kan forvente på de breddegrader. Vi landede trygt og godt i Yogyakarta til tiden. Bagagen tog væsentlig kortere tid denne gang, og vi blev hentet og kørt til vores hotel for natten.

Konklusion

Garuda Indonesia er et trygt og udmærket valg indenrigs i Indonesien. De har et godt netværk, som burde dække de fleste behov. Desuden er det jo et plus, at de er med i Skyteam, hvilket gør det lettere for os, som rejser på bonuspoint. Servicen om bord var meget tilfredsstillende, og jeg må sige, at jeg fortsat er ganske imponeret over serveringen – særligt mellem Lombok og Denpasar. Selv om hverken smag eller konsistens var noget at skrive hjem om, så imponerer det mig, at der overhovedet blev serveret noget på den korte tur.

Det mest negative med Garuda Indonesia, og de to ture, jeg havde med dem, er bagagehåndteringen. Skylden kan vel fordeles jævnt mellem stationerne på henholdsvis Lombok og Bali, men uanset er det helt uhørt at skulle vente 1 1/2 time på sin bagage.

Denne artikel er oprindeligt fra vores søsterside Bonusfeber.no og er skrevet af Cecilie Larsen.

Overblik

Pros

Godt netværk i Indonesioen
Hyggelig service
Madservering på en 25 minutters tur

Cons

Bagagekaoset på Bali

Sæde

Mad/drikke

Service

Value4Money

Generel Vurdering

Konklusion

Garuda Indonesia er et trygt og godt valg indenrigs i Indonesien. De har et godt netværk, som burde dække de fleste behov. Desuden er det jo et plus, at de er med i Skyteam, hvilket gør det lettere for os, som rejser på bonuspoint.

3.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *