Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Qantas har netop modtaget deres nyeste Boeing 787 Dreamliner, og i den anledning fejres samtidig 100 år med det australske selskab
Til næste år har Qantas, med den ikoniske hvide kænguru, på den røde hale, fløjet australiere på kryds, og tværs af verden. Det fejrer man blandt andet ved, at bemale den nyeste tilføjelse, som en hyldest til Qantas stolte historie.
Derfor har man malet alle selskabets logoer, igennem tiden, hen af siden på flyet. Halen er fortsat den ikoniske kænguru, mens man forrest har skrevet “100” med kænguruen hoppende gennem tallet.
Historien om Qantas er historien om det moderne Australien, og logoerne på denne bemaling fortæller historien fra begyndelsen. Vores hundrede-års fejring handler om at ære vores fortid med et blik på fremtiden. Derfor er det meget passende, at denne specielle bemaling bæres af vores nyeste avancerede Dreamliner.
Alan Joyce, Qantas
Qantas fylder 100 år i november 2020, hvilket med garanti vil blive et brag af en fejring.
Selskabet står fortsat i front for, udviklingen af flyindustrien. Selskabet er især kendt for at flytte grænser, og til trods for at de netop har sagt farvel ti deres sidste Boeing 747, har man sat “Project Sunrise” i søen med fremtidens fly – Dreamlineren – hvor man vil muliggøre non-stop passagerflyvninger mellem Sydney og New York. En tur på op imod 20 timer.
Skriv et svar