Rejsebrev: Design din egen jorden rundt-billet med Star Alliance – del 1

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man uden indgående kendskab til at booke flyrejser selv kan sammensætte sin jorden rundt-billet. Egentlig er det ret lige til, hvis man husker sin rejselyst og krydrer det med lidt tålmodighed. I dette indlæg vil jeg guide jer igennem, hvad sådan en billet indeholder, og hvordan I selv kan udforme den. 

Umiddelbart havde vi ikke sat os fast på, at vi skulle have fat i en billet fra Star Alliance. Det overordnede for os var, at vi kunne komme frem til vores ønskede destinationer nemt, bekvemt og til en god pris, men vigtigst af alt var at have fleksibilitet. Mulighed for at kunne vælge at flyve videre før tid eller senere, hvis vi blev helt vilde med et land og ikke kunne slippe det eller omvendt. Med det på vores ønskeliste begyndte vi at undersøge hvad forskellige rejsebureauer kunne tilbyde.

Samtidig fik jeg nys om, at Star Alliance havde et værktøj tilgængeligt, hvor man selv kunne designe sin tur og kunne ændre afgangsdatoer- og tidspunkter uden at skulle af med en krone. “Book and Fly” hedder værktøjet, som måske for nogle kan virke som en længere proces, men hvis man sætter tid af, giver det pote. Vi kunne i hvert fald matche rejsebureauernes priser og få den fleksibilitet vi drømte om, ved at vælge Star Alliance billetten. Oveni hatten kunne vi afsige os fra, at det også havde en betydning at alle de mange kilometer og rejseudgifter, som billetten ville indfri, kunne munde ud i en god håndfuld Eurobonus-point optjent hos flyselskaber med gode standarder.

Alt det med småt

Før vi kommer igang med at designe selve billetten, er vi nødt til at fastsætte, hvilke benspænd og muligheder der følger med ved at bestille igennem Star Alliance. Først og fremmest må man kun flyve én vej rundt om jorden, og billetten skal starte og slutte i samme land, dog ikke samme by. Dvs. at starter man med at flyve østover mod Bangkok og dernæst til Australien, må man ikke vende om og flyve vestover igen hjem mod Danmark. Prisen er især afhængig af, hvor langt man rejser – maksimalt kan man tilbagelægge 39.000 miles, godt halvanden gang rundt om jorden – hvilket vi selvfølgelig udnyttede til fulde.

En jordenrundt billet skal minimum have 3 stopovers i løbet af rejsen. Et stopover defineres som et ophold i et land på over 24 timer. Det maksimale antal stopovers lyder på 15, dvs. at man altså maksimum må besøge 15 forskellige destinationer. Derfor kan man blive nødt til at rejse rundt mellem lande via bus, tog eller seperat betalte flyvninger for at få kabalen til at gå op. Bare man vender tilbage for at flyve videre.

Prisen er altså afhængig af hvor mange stopovers, man har, hvor langt man flyver, samt antallet af flyvninger. Man har i alt 16 flyninger (ink. mellemlandinger) at gøre godt med, hvilket er derfor jeg i starten nævnte, at det godt kan være lidt af et puslespil at udforme sådan en billet. Det tog os et par uger før, at det hele lige passede sammen og fik presset prisen i bund. Derudover er det værd at bide mærke i, at flyver man f.eks. til New York og ønsker tage på roadtrip til San Francisco, kan man vælge at tage dette som en ‘surface sector’. Dog koster dette én flyvning.

Mht. fleksibilitet kan man undervejs ændre sine afgangstider- og datoer på tværs af alle selskaber uden at blive beregnet for det. Hvis der til gengæld ikke er ledige sæder på de nye datoer, og man bliver nødt til at flyve via en anden lufthavn eller lign., så koster det USD 125 pr. gang. Så man skal altså ændre billetten i så god tid som muligt. Afslutningsvis får man med Star Alliance på economy lov til at medbringe 20 kg i bagagen – tjek dog de individuelle flyselskabers regler, da der godt kan være nogle afvigelser.

Se de specifikke vilkår og betingelser her.

Klar, parat, start

Nu er vi klar til at prøve os frem med Book and Fly-værktøjet. Gå ind på http://www.staralliance.com/en/book-fly og vælg “Start a new journey”.

Her starter man med et kort i midten med alle de lufthavne, som benyttes af Star Alliance-selskaber. Vigtigst er søgefunktionen lige over kortet, som bruges til at tilføje de byer, som man vil flyve til. I højre side kan man hele tiden følge med i de tilføjede byer, ændre i rækkefølgen, og så kan man nedenunder se ens samlede antal flyvninger, antal stopovers og mileage.

Hvis man tilføjer København som udgangspunkt, ser man straks på kortet, at nogle byer er repræsenteret med firkanter i farverne mørkeblå, lyseblå og mørkeblå med hvid kant. Disse står henholdvist for direkte flyvninger, flyvninger med ét stop og flyvninger med et eller flere stop – husk dette til næste gang.

Dette var en kort gennemgang af mulighederne med en Star Alliance jorden rundt-billet. I del 2 ser vi mere på, hvordan hele vores rejse hænger sammen med et særligt fokus på barbere prisen ned.

Læs del 2 her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Mikael siger

    Det er meget interessant, men sproget er for ringe, fx “Oveni hatten kunne vi afsige os fra, at det også havde en betydning at alle de mange kilometer og rejseudgifter, som billetten ville indfri, kunne munde ud i en god håndfuld Eurobonus-point optjent hos flyselskaber med gode standarder.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *